Den Systematiske Botanik

374 Cistifloræ. Blomster, som sætte Frugt, foruden de store, farvede (violette) Blomster. Stifmoderblomsten (V. tricolor) har dels store Blomster, som ere indrettede paa Insektbestøvning, dels mindi’e, mere uanselige, indrettede paa Selv- bestøvning ; Griffelen og Arret som tegnet 422 A, st, og B; det sidder paa Griftelhovedets Forside ud for den Kanal, som fører ned til Sporen (sp); under det sidder en Klap, som let bestryges med Støv, naar en Insekt- snabel føres ind i Sporen, men lukkes til, naar den trækkes ud af Sporen; derved opnaaes Krydsbestøvning. — V. odorata’s Frugter bore sig lidt ned i Jorden; hos de andre lukke de 3 baadformede Klapper sig sammen og klemme Frøene et efter et ud med stor Kraft, saa de springe langt bort. Alsodeia - Gruppen har en regelmæssig ell. næsten regelmæssig Blomst. Sambladet Krone findes hos Paypayroleæ. Mest afvige Sauva- gesieæ ved regelmæssig Krone og 5—oc frie eller sammenvoxede Staminodier. 250 Arter, især i Trop. — lonidium-Arter bruges som Ipecacuanha; som Haveplanter dyrkes en Del P20Z0-Arter, især V. odorata (Martsviol) og V. tricolor med en Mængde Varieteter. 6. Fam. Frankeniaceæ. Fleraarige Urter eller Halvbuske; Strandpi. med knudret-leddet Stængel. Sambladet B, frie Kronb., 1-rummet Frugtkn. med 3—4 vægstillede Ægstole. Kapsel. Ret Kim i Frøhvide. Især SEur., Afr. 7. Fam. Tamaricaceæ, Tamariskfamilien. Hertil kun Tamarix (Tamarisk) og Myricaria. De ere Buske med et cypres- eller lyngagtigt Udseende, da de spredte Blade ere meget smaa, siddende, skjæl- eller linieformede og tiltrykte, helrandede og oftest blaagraa, og Grenene ere slanke og risformede. Blomsterne sidde i tynde Ax eller Klaser, ere smaa, rødlige eller hvide, regelmæssige, V, undersædige og frikronbladede; der er 5 B, 5 K, 54-0 St {Tamarix, der ofte har axelbladlignende Tænder ved Grunden af Støvtraadene) eller 5 + 5 St {Myricaria, hos hvilken de ere enknippede); 4-Tallet kan træde i Stedet for 5, men der er dog i begge Tilfælde oftest 3 Fr i Støvvejen, der er 1-rummet og enten har væg- stillede Ægstole {Myricaria) eller een lav, grundstillet Ægstol (Tamarix); 1 tredelt Griffel eller 3 Grifler. Kapsel (med Opspringning i Rygsømmen), som minder om Pilefamiliens ved at være 1-ruinmet og- have mange Frø med Frø uld; men Frøulden sidder her paa Chalaza og kan være fæstet til en lang Stilk. — Nogle Tamarix-Arter afkaste en Del af deres Grene om Vinteren. — 40 Arter; nordi. Temp., Kyster og Stepper, især Asien. Prydbuske: Myricaria germanica og Tamarix gallica. 8. Fam. Cistaceæ, Soløjefamilien. Buske eller Halvbuske, som især have hjemme i Middelhavslandene. Blomsterne staa oftest i klaselignende Svikler, ere regelmæssige, V, undersædige, med 5 frie, i Knoplejet snoede B, af hvilke de to (ydre) gjerne ere meget mindre end de andre; 5 frie, i Knoplejet snoede (Ret- ningen er modsat Bægerets), hurtig affaldende K; mange St; en Støvvej dannet oftest af 3—5Fr med 1 Griffel og en 1-rummet