Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
376 Cistifloræ. regelmæssige, undersædige, i Kvast stillede Blomster med 5-talligt, friblaclet Bæger og Krone, 3—5 oftest til Grunden delte (flerknippede) Støvblade [426, 427], og en 3—5-bladet Støvvej med oftest frie Grifler. Frugtknuden er delt i 3—5 Rum eller 1-rummet med 3—5 vægstillede Frøstole. Kapsel (skillevægdelende Opspringning) eller Bær. Ingen Frøhvide. 426. Diagram af Hypericum quadrangulum. S, betegner en Skruekvast i Axlen af /S. 427. Hypericum. Exempel paa tydelig fligede Støvblade. Blomsterstanden er en Gaffelkvast eller Skrue kvast. Grund- planen i Blomsten er den samme som i de foregaaende Familier: 5 B, 5 K; derefter typisk to 5-tallige Kranse af St i regelmæssigt Skifte, hvoraf den inderste staaer lige for Kronen; men den yderste er enten kun til- stede som 5 smaa Skjæl [427] eller mangler helt, og den inderste dannes af delte St, d. e. dens 5 Blade ere kløvede saa dybt, at der fremkommer 5 Knipper af støvknapbærende Afsnit (som hos Cistaceerne), staaende lige for Kronen; i andre Tilfælde bliver Blomsten efter Kronen 3-tallig, idet der følger 33 St i Skifte [426, 427]: den ydre Støvblad- krans er ogsaa her enten tilstede som Staminodier [427], eller den kan ganske undertrykkes. 3—5 Frugtblade. Kronbladene ere ofte snoede i Knoplejet og’ blive da skjæve. Hypericum. Nogle Arter have 4-kantede Grene; Bladene staa her lige for Kanterne. Kapselfrugt — Vismia, Bær. 240 Arter; de tropiske ere ofte Buske og Træer, de andre mest fleraarige Urter. — Perikum indeholder harpixagtige, røde Emner, der kunne uddrages med Alkohol; »amerikansk Gummigut« er den som Farve- stof anvendte Gummiharpix af Vismia. 13. Fam. Guttiferæ ell. Clusiaceæ slutte sig nær til Hyperi- caceæ og Ternstrømiaceæ. Modsatte eller kransstillede Blade. Blomsterne ere ofte enkjønnede og St samnienvoxede; Støvvejen har oftest et siddende, straaleformet eller skjoldformet Ar. — 370 Arter; Hest i Trop. (Am.).