Den Systematiske Botanik

380 Gr uinales. med smaa) Axelblade. Blomsterne [430] ere regelmæssige, 5- eller 4-tallige. K ere frie, snoede, hurtig affaldende. St forneden sammenvoxede; K-St ere enten tandformede [431 A, m] eller helt undertrykkede. G-riflerne ere frie. Frugtknudens (5—4) epipetale Rum deles ved falske Skillevægge ufuldstændig i to, som hvert indeslutte 1 Æg [431 C]. Frugten er en Kapsel med skillevægdelende Opspringning [432]; de 10(—8) Frø have en ret Kim og meget ringe Frøhvide [433]. Linum (Hør: Xwov, lin, Lein, Linned) har 5-tallig Blomst. Hovedaxen ender med Blomst; derefter følger kvast- eller svikkelformet Forgrening, og Blomsterne komme ved Sideaxernes kraftige, sympodiale Udvikling (og tillige ved Bladforskydninger) til at sidde tilsyneladende sidestillede uden Støtteblade; hvert Skud i Sympodiet har sædvanlig 2 Blade. Frøskallen er glinsende og glat, naar den er tør, men i Vand svulmer dens yderste Cellelag op til en Slim. — Padidla liar 4-tallig Blomst; er en lille, modsatbladet, regelmæssig gaffelgrenet Urt. Hos Lin, catharticum og usitatissimum ere Støvknapper og Ar sam- tidig udviklede, og saavel Fremmedbestøvning som Selvbestøvning finder Sted. L. grandiflorum, perenne o. a. ere dimorphe (kortgrifiede, lang- griflede). Der er 5 Honning-kirtler udenfor St. — 130 Arter; indenlandske ere L. catharticum og Radiola milleg rana. — L. usitatissimum dyrkes alm. i Eur. (især Rusland, Belgien), NAm. o. a. Steder (dens Hjem er vist As.) dels for Olien (Linolie), der kan vindes af Frøene, dels for Stængelens Bast, der er dannet af tykvæggede Bastceller. Frøene og Olien ere officinelle. Den i Oldtiden dyrkede Art var L. angustifolium. Som Prydplanter dyrkes flere Arter. 3. Fam. Geraniaceæ, Storkenæbsfamilien. De fleste ere Urter med spredte ell. modsatte, stilkede, haandnervede (sjeldnere fjer- nervede) Blade med smaa Axelblade, og kvastformet Forgrening. Blomsterne ere regelmæssige (midt. Pelargonium) og 5-tallige, med 10 eller 5 St, som forneden ere lidt sammenvoxede. Der er Honning-kirtler afvexlende med K. Frugtknuden er oftest 5-rummet, dybt 5-furet og bærer 1 kraftig Griffel (»Næb«), som mod Spidsen deler sig i 5 arbærende Grene; i hvert Rum er der 1 hængende og 1 opstigende Æg. Ved Frugtens Modning løsne de 5 Frugtblade sig fra hverandre og krumme eller rulle sig tilbage [434] eller sno sig skrueformet sammen i deres øverste, »næbformede« Del [435. 436], medens en Midtsøjle (»Frugtholder«) bliver staaende; hvert Frugtblad forbliver der- ved enten lukket, og der dannes en o-delelig Spaltefrugt, hvis nødagtige Delfrngter bores ned i Jorden ved Hjælp af det skrue- formede, hygroskopiske »Næbs« Bevægelser [435, 436], eller det