Den Systematiske Botanik

Siphoneæ. 31 8. Fam. Valoniaceæ. Thallus i Almindelighed flercellet, uden Differentiering i Stamme og Blade, men har undertiden Cellerne sammen- voxede til en blad- eller netformet Flade (f. Ex. Anady omene'). Hos nogle ere Zoosporer kjendte, og de dannes da direkte i de vegetative Celler, hos andre (f. Ex. Va- lonia) kunne Protoplasma- masser, som fremkomme ved Beskadigelse af en Celle, omgive sig med en Membran og voxe ud til en ny Plante; andre Formerings- eller For- plantningsmaader ere ikke kjendte. De vigtigste Slægter ere : Valonia , Siphonocladus, Chamædoris, Struvea, Micro- dictyon, Anadyomene; samtlige ere Saltvandsformer. Valoniaceæ indtage, som allerede før paa- peget , en temmelig central Stilling indenfor Siphoneerne og vise Ligheder og Berørings- punkter med Botrydiaceæ og Bryopsidaceæ gjennem Valonia, med Dasycladaceæ gjennem Cha- mædoris., og desuden med Clado- phoraceæ gjennem Siphonocladus og Struvea. 9. Fam. Dasycladaceæ. Thallus bestaaer af en axil, 32. Halimeda Opuntia; A. Habitusbillede (nat. Størr.); B. Del af et Længdesnit. langstrakt Celle, som er uden Tværvægge, nedentil fæstet med rodlignende Hæfteorganer, og frembringer acropetalt Kranse af ledclecle, enkelte eller forgrenede Blade med begrænset Væxt. Neutral Formering mangler. Kjøns- lig Forplantning ved Copulation af Gameter, som opstaa i sær- skilte, fertile Blade, enten direkte eller af Aplanosporer, der om- dannes til Gametangier. De vigtigste Slægter ere: Acetabularia, Dasycladus, Neomeris, Cymopolia. Alle forekomme i salt Vand. Paa Kalkklipper og Muslingskaller i Middelhavet voxer selskabeligt den sirlige Acetabularia mediterranea, som ligner en lille Paraply, med en smal, indtil 9 Centm. høj Stilk og en Skjærm, der kan være noget over 1 Centm. i G-jeimemsnit; Membranen er tyk og incrusteret med kulsur og oxalsur Kalk. Kun den nedre rodlignende Del af den vegetative Plante, som trænger ind i Kalk- underlaget, overvintrer og kan voxe op til en ny Plante. De