Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Columniferæ.
391
Verdens Tenip., den sidste ogsaa i NAin. Gossypium er fra Trop, vist
især fra As. (Cr. herbaceum fra Ind., G. arboreum fra Øvre Ægypten).
Paa Herodots Tider kom den til Grækenland; den dyrkedes i Am. ved
Europæernes Ankomst.
Anv. Alle skarpe og giftige Emner mangle; derimod findes
Planteslim i stor Mængde i alle Plantens Dele; officin.: Roden af
Althæa officinalis^ Blade og Blomst af Malva-Arter (M. silvestris^ vulgaris
og borealis), samt Bomuld.—Frøene ere rige paa fed Olie, der vindes
af nogle (Bomuldsfrø o. a.). Frøulden af Bomuldsplanten (»Bomuld«,
det tydske »Baumwolle« ; tidligere kaldtes Planten ogsaa ofte »Katun-
planten« af det arabiske »kotn« (fr. coton), »Kaliko« efter Kalkutta,
»Musselin« efter Mossul, »Nankin« efter Nanking) er Familiens vigtigste Frem-
452. Anoda hastata. a, Knoptilstand; Arrene ere skjulte af Støvknapperne, b, ud-
viklet Blomst i cT-Stadium; Støvdragerne udvikles i nedstigende Følge. Griffel-
grenene ere nu ogsaa synlige og ligge tilbageslaaede paa Støvdragersøjlen, c, alle
Støvdragere ere opadrettede og alle Støvknapper aabne.. men Griffelgrenene ere
endnu slaaede tilbage, d, Støvknapperne ere nu tømte, og Støvtraadene sammen-
skrumpede; men nu have Griflerne rettet sig op, og Arrene ere modne.
bringelse. De dyrkede Bomuldsformer henføres til forskjellige Arter: G.
barbadense, herbaceum., religiosum, arboreum (Nanking), hirsutum o. a.; efter
andre Botanikere er der kun 3. — Bast faaes af f. Ex. Hibiscus canna-
binus (Ganibohamp, Afr.), Paritium tiliaceum og Sida retusa. — Frugterne
af visse Hibiscus-Arter (f. Ex. H. esculentus^ fra trop. Afr.) ere i tropiske
Lande et almindeligt Grønsel, før de modnes, — Farvestoffet i
Blomsterne af Althæa rosea var. nigra benyttes til Vinfarvning, hvorfor den
dyrkes meget i visse Egne af Eur. — Ætheriske Olier og vel-
lugtende Blomster høre til Sjeldenheder, men flere Ärter have dog en
ejendommelig Moskuslugt (Malva moschata, Hibiscus Abelmoschus o. a.). —
Som Prydplanter dyrkes mange formedelst de store Blomster, f. Ex.