Den Systematiske Botanik

Tricoccæ. 395 og omgives af 5 til et klokkef or ni et Hylster sammenvoxede Dækblade [1—5 i 459], Kopdækket; paa dettes Rand sidde 4, oftest halvmaaneformecle, gullige Kirtler, 1 i hvert af de 4 Mellem- rum mellem Kopdækkets Flige (skraverede i 459; se ogsaa 460 A). Mellem tf-Blomsterne sidde skjælforniede, tynde Legemer (Høj- blade?). 9-Blomsten, der er langstilket, bøjer sig tilsidst ned til den ene Side, nemlig der, hvor det kirtelfrie Mellemrum paa Kop- dækket er. Disse smaa Blomsterstande ere atter ordnede i en Stand, der begynder som en 3—5-flerstraalet, skjærmformet Kvast, hvis Grene forgrene sig gaffelkvast- og tilsidst svikkelformet. — Mælkesaft i Mælke c eller (især hos de kaktuslignende, bladløse Arter med ejendommelig formede Stivelsekorn). 205 Slægter; over 3000 Arter, især Trop. — Mange finde An- vendelse formedelst Olien, de skarpe (afførende, giftige, ormfurdrivende osv.) Egenskaber hos Mælkesaften eller Frøene. Officin, ere: »Kaskarilla- bark« af Croton Eleuteria', den fede Olie af Croton Tiglium’s Frø (trop. As.), »Amerikansk Olie« af Ricinus communis (Afr., og- kultiveret i alle Jordens varmere Egne); Kirtelhaarene af Mallotus philippensis (»Kamala«), der ogsaa give et rødt Farveemne, og- »Euphorbiuni« , d. e. den stivnede (harpixholdige) Mælkesaft af den kaktuslignende Euphorbia resinifera (Marokko). — Nærings planter: Manihot utilissima og andre Arter (Maniok, Am.); deres store og melrige Rødder ere et vigtigt Næringsmiddel i Troperne (Kassavamel, Tapiocca eller brasiliansk Arrow); den friske Rods Saft er hos nogle Arter en voldsom Gift, men de giftige Egenskaber tabe sig- ved Ristning og Kogning. Kautschuk faaes af Siphonia elastica (trop. SAm.). Plantefedt af det kinesiske Talgtræ (Stilling ia sebifera) anvendes i Mængde i Sæbefabrikerne. Indigoagtige Farveemner faaes af Crozophora tinctona og findes ogsaa hos Mercurialis perennis. Skellack af Aleurites laccifera. P ry dpi.: Acalypha, Croton. Dalechampia. 2. Fam. Buxaceæ, Buxbomfamilien, adskiller sig fra Euphor- biaceerne ved indadvendt Ægmund; cT-Bl. har 4 P, 4St; 9-B1. 6 P, 3 Fr. Kapsel med ruindelende Opspringning; Inderlaget løsnes elastisk fra Yder- laget. — 30 Arter; Buske uden Mælkesaft, med stedsegrønne Blade. — Buxus sempervirens (Buxbom, d. e. »Buchsbaum«) er Prydbusk; har et meget haardt og værdifuldt, til Træsnitsarbejder anvendt Ved. 3. Fam. Callitrichaceæ, Vandstjernefamilien. Vandplanter, som voxe paa Bunden af lavt Vand og have modsatte, hele og lielrandede Blade uden Axelblade, som i Spidsen af Grenene sædvanlig ere rosetformet sammentrængte. Blomsterne sidde enkeltvis i Bladaxlerne, ere enkjønnede (enbo), nogne, med to tynde Forblade; cf-Bl. bestaaer kun af 1 ende- stillet Storblad [462]; 9-B1. af en tobladet Støvvej [463], som oprindelig1 er 2-rummet, men senere ligesom Læbeblomsternes bliver 4-rununet ved en