Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tricoccæ.
395
og omgives af 5 til et klokkef or ni et Hylster sammenvoxede
Dækblade [1—5 i 459], Kopdækket; paa dettes Rand sidde 4,
oftest halvmaaneformecle, gullige Kirtler, 1 i hvert af de 4 Mellem-
rum mellem Kopdækkets Flige (skraverede i 459; se ogsaa 460 A).
Mellem tf-Blomsterne sidde skjælforniede, tynde Legemer (Høj-
blade?). 9-Blomsten, der er langstilket, bøjer sig tilsidst ned til
den ene Side, nemlig der, hvor det kirtelfrie Mellemrum paa Kop-
dækket er. Disse smaa Blomsterstande ere atter ordnede i en
Stand, der begynder som en 3—5-flerstraalet, skjærmformet Kvast,
hvis Grene forgrene sig gaffelkvast- og tilsidst svikkelformet. —
Mælkesaft i Mælke c eller (især hos de kaktuslignende, bladløse
Arter med ejendommelig formede Stivelsekorn).
205 Slægter; over 3000 Arter, især Trop. — Mange finde An-
vendelse formedelst Olien, de skarpe (afførende, giftige, ormfurdrivende
osv.) Egenskaber hos Mælkesaften eller Frøene. Officin, ere: »Kaskarilla-
bark« af Croton Eleuteria', den fede Olie af Croton Tiglium’s Frø (trop.
As.), »Amerikansk Olie« af Ricinus communis (Afr., og- kultiveret i alle
Jordens varmere Egne); Kirtelhaarene af Mallotus philippensis (»Kamala«),
der ogsaa give et rødt Farveemne, og- »Euphorbiuni« , d. e. den stivnede
(harpixholdige) Mælkesaft af den kaktuslignende Euphorbia resinifera
(Marokko). — Nærings planter: Manihot utilissima og andre Arter
(Maniok, Am.); deres store og melrige Rødder ere et vigtigt Næringsmiddel
i Troperne (Kassavamel, Tapiocca eller brasiliansk Arrow); den friske
Rods Saft er hos nogle Arter en voldsom Gift, men de giftige Egenskaber
tabe sig- ved Ristning og Kogning. Kautschuk faaes af Siphonia
elastica (trop. SAm.). Plantefedt af det kinesiske Talgtræ (Stilling ia
sebifera) anvendes i Mængde i Sæbefabrikerne. Indigoagtige Farveemner
faaes af Crozophora tinctona og findes ogsaa hos Mercurialis perennis.
Skellack af Aleurites laccifera. P ry dpi.: Acalypha, Croton. Dalechampia.
2. Fam. Buxaceæ, Buxbomfamilien, adskiller sig fra Euphor-
biaceerne ved indadvendt Ægmund; cT-Bl. har 4 P, 4St; 9-B1. 6 P, 3 Fr.
Kapsel med ruindelende Opspringning; Inderlaget løsnes elastisk fra Yder-
laget. — 30 Arter; Buske uden Mælkesaft, med stedsegrønne Blade. —
Buxus sempervirens (Buxbom, d. e. »Buchsbaum«) er Prydbusk; har et
meget haardt og værdifuldt, til Træsnitsarbejder anvendt Ved.
3. Fam. Callitrichaceæ, Vandstjernefamilien. Vandplanter,
som voxe paa Bunden af lavt Vand og have modsatte, hele og lielrandede
Blade uden Axelblade, som i Spidsen af Grenene sædvanlig ere rosetformet
sammentrængte. Blomsterne sidde enkeltvis i Bladaxlerne, ere enkjønnede
(enbo), nogne, med to tynde Forblade; cf-Bl. bestaaer kun af 1 ende-
stillet Storblad [462]; 9-B1. af en tobladet Støvvej [463], som oprindelig1
er 2-rummet, men senere ligesom Læbeblomsternes bliver 4-rununet ved en