Den Systematiske Botanik

408 Frangulinæ. Langskuddets, paa hvilket denne staaer (Bedstemoderaxen). — Slyng- traadene maa vist rettest betragtes som den omdannede og af et Sideskud til Siden trængte Hovedaxe; Skuddene komme da til at være Sympodier, hvis successive Skud skiftevis bære 1 og 2 Løvblade: paa Figuren er der ältsää Dele af ialt 5 Skud (I—V), de 1-bladede ere skraverede, de 2-bladede hvide. Herimod taler ganske vist følgende: 1) det første Blad paa en Axelknop staaer da 180° fra Støttebladet (f. Ex. nederste skra- verede Blad, Fig. 479, 180° fra det nederste hvide), medens Regelen er, at det hos Dikotyledonerne kun staaer c. 90° fjernet til Siden; 2) Knop- perne [k, 479], af hvilke Dværggrenene udvikle sig, maa da være acces- soriske og Søsterknopper til Sympodialskuddene, men de have et andet Stillingsforhold af deres 1ste Blad end disse, hvilket er besynderligt, og hvad der er endnu mærkeligere: da Knopperne k ere ens byggede og til- stede i alle Axler, saa faae vi kun accessoriske Knopper ogsaa der, hvor der ingen Slyngtraad lindes lige overfor, og Hovedknoppen maa da an- tages undertrykt; 3) Udviklingshistorien viser, at Slyngtraaden opstaaer paa Siden af en kraftig Stængelspids eller ved Deling af en saadan og danner ikke, som man skulde vente, fra først af Spidsen af Skuddet. Men disse 1* orliold finde deres og* kunne alle forklares, hvorimod andre Tydningsmaader komme til at staa som mere unaturlige. 435 Arter; især Trop.; i Am. ere de sjeldnere; NAm. en Del Fføs-Arter og Ampelopsis quinquefolia. Vitis vinifera menes at stamme fra Egnene øst og syd for det Kasp. Hav. — Af Vitis-Arter, særlig V. vinifera, faaes Vin, »Rosiner« (»Korinter«, en egen Var. med smaa, frø- løse Frugter, har Navn efter Korinth; officinel: Fructus Vit. vinif. apyrenæ); Vinsyre. 5. Fam. Rhamnaceæ, Vrietornsfamilien. Som hos Vinrankefam. staa Støvbladene ligefor Kronbladene [482], men Blomsterne ere stærkere omkringsædige eller helt oversædige. — De hertil hørende Træer og Buske have enkelte, oftest fjernervede Blade med Axelblade; ofte have de Torngrene. De uanselige Blomster ere undertiden enkjønnede [482], have 5(—4) B,K, St og alm. 3 (2—5) Fr. Bægeret er klaplagt i Knoplejet; K ere meget smaa (sædvanlig mindre end B), ofte skeformet hule og om- fattende Støvbladene; en Discusdannelse beklæder Blomster- bunden (Underbægeret) indvendig eller Griffelfodeii i den oversæd. Blomst; der er 1 Støvvej med 1 Griffel og 1 opret Æg i hvert Rum. Frugten er oftest en Stenfrugt; Kimen er stor, ofte grøn eller gullig, med Frøhvide. Vrietorn (Rhamnus) har en saftrig Stenfr. med 3 (2—4) Stene, forneden omgiven af den blivende Del af Underbægeret; Disens er tynd. JRh. cathartica (Korsved): tvebo; modsatte, sav- takkede Blade. JRh. Frangula (Tørstetræ): spredte, helrand.