Den Systematiske Botanik

Saxifraginæ. 415 frugt med 1—5 Stene. — Denne Plante, der maaske bedst danner en egen Familie, er ogsaa bleven henført til Araliaceæ og Caprifoliaceæ. Endvidere slutte sig hertil: Escallomaceæ (træagtige; enkelte, spredte, læderagtige Blade), Cunoniacece (træagtige; modsatte Blade), Cephalotaceæ (krukkeformede, insektfangende Blade; Ny Holl. [489]) og Francoaceæ med henholdsvis 85, 107, 1 og 3 Arter. 3. Fam. Ribesiaceæ, Ribsfamilien. 5-liannede Saxifragaceer med undersædigt Bær. — Middelstore Buske med spredte, stilkede og liaandnervede, samt i Regelen haandlappede Blade med stor Bladskede. Blomsterne [490, 491] sidde oftest i Klaser, ere regelmæssige, oversædige, og have ofte tillige ovenfor Frugt- knuden en skaal-, klokke- eller rørformet Forlængelse afBlomster- bunden (et Under bæger), paa hvilken B, K og St sidde; de 490—492. Ribes rubrum. 491, Blomst i Længdesnit. 492, Frø i Længdesnit. have 5B (ofte store, farvede), 5 smaa og frie K, kun 5 St (mod- sat B) og en 2-blaclet Støvvej med 1 Rum i Frugtknuden og 2 vægstilede Ægstole med mange Æg. Frugten er et Bær, hvis Frø have en udvendig kjødfuld og saftig Skal [492]. Hos nogle (f. Ex. Rib. Grossularia) findes nedenfor Bladene ugrenede eller 3—5- grenede Torne, som meget ligne Berberis’ens Torn-Blade, men dog ere Barktorne, der udspringe fra Bladpuden. Ribes har 2 Slags Grene: Lang’skud og Dværggrene, hvilke sidste alene ere blomstrende. — Ribes [490—492]. Bladpladerne ere foldede eller sammenrullede i Knop- lejet. R. dlpinum er tvebo. 75 Arter, især fra NTemp. (NAm. især) — Underbægeret udskiller Honningsaft paa sin indre Flade; Stikkelsbærblomsten er lidt proterandrisk, andre ere homogame; Insektbestøvning- og Selvbestøvning findes. Frugt- buske ere: R. nigrum (Solbær), R. rubrum (Ribs), R. Grossularia (Stikkelsbær), der stamme fra det nordi. Eur. og As. Pryd buske: de nordamerikanske R. aureum (Guldribs) og R. sanguineum (Blodribs), o. a.