Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rosifloræ.
421
Blosterblade. Der er kun 1
Støvvej med g ru udstillet Griffel
og hovedfonnet Ar. Blomsterne
ere smaa og grønlige, Støvtraadene
leddede. Knapperne aabne sig
med 1 udadvendt Spalte. Blad-
skeden slutter helt om Stængelen;
Bladene liaandnervede. A. Aphanes
har Ofte blot 1—2 St. Følgende i
Blomsten 4-tallige Slægter med Blom-
sterne i korte Ax eller Hoveder slutte
501. Blomst af Alchemilla i
Længdesnit.
sig hertil. Sanguisorba har entomoiile £-Bl med 4(—20) St, 1 Støvvej;
Arret papilløst. — Poterium; Ax ell. Hoved, hvis øverste Blomster ere 9,
de nederste c? og nogle mellemliggende V (Udspringsfølgen er ikke altid
regelmæssig midtpunktsøgende): 4 B, ingen K, 20—30 St, 2 Støvveje, hvis
lange Grifler have penselformede Ar (anemofil). Uligeiinnede Blade.
Bestøvning. Som honningdannende Organ tjener et gulligt
Bælte paa Underbægerets Inderside indenfor Støvbi., naar der overhovedet
dannes Honning, hvilket f. Ex. ikke er Tilfældet hos Rosen, Agerniaane,
Spiræa Ulmaria, S. Filipendula, S. Aruncus o. a., til hvilke Insekterne (især
Fluer og Bier) da lokkes af Støvets Mængde. Homogami og svag Protero-
gyni er hyppig, i mange Tilfælde er ogsaa Selvbestøvning- tilsidst mulig.
Poterium med det langhaarede Ar har Vindbestøvning. — C. 550 (1100?)
Arter, især i nordi. Temp. — Anv. Officinelle ere Kronbladene af
Rosa centifolia og gallica, Frugterne af Hindbær (Rubus idæus), Rhizomet
af Feber-Nellikerod (G. urbanum), Blomsterne af Kussotræet (Hagenia
abyssinica ell. Brayera anthelmintica). — Barken af Quillaja saponaria
(Chili) anvendes som Sæbe og indeholder Saponin. Rosenolie af Rosa
damascena, centifolia o. a. Arter, især fra de sydlige Balkanskraaninger.
Som Prydplanter en Mængde Arter og Varieteter af Rose; fra SEur.
stamme Rosa lutea (»den gule Rose«), R. gallica (Eddikerosen) og- R. rubri-
folia’, fra VAs. R. centifolia (Centifolierosen), hvoraf Mosrosen (R. muscosa
og cristata) ere Var., og damascena; fra Ind. og NAfr. R. moschata
(Moskusrosen), fra Kina R.indica (Therose) osv., foruden de indenlandske
og fra dem afstammende Varieteter; fremdeles Kerria japonica, Arter af
Potentil, Rubus odoratus fra NAm., mange Arter af Spiræa fra SØEur. og
NAm. Spiselige ere »Hyben« af R. mollissima, R. pomifera o. a.,
Frugterne af Rubus-Arter: Hindbær (R. idæus), Multebær (R. Chamæmorus),
Brombær (R. fruticosus o. a.), af Fragaria-Arter (F. vesca, collina, gran-
diflora o. a.).
2. Fam. Amygdalaceæ, Mandelfamilien. Træ- eller buskformede
Rosenblomstrede med enkelte Blade, affaldende Axelblade, en regel-
mæssig, omkringsædig Blomst, hvis Underbæger delvist afkastes
ved et ringformet Snit, 5 B, 5K, 20—30 St, 1 Støvvej, dannet