Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Rosifloræ. 421 Blosterblade. Der er kun 1 Støvvej med g ru udstillet Griffel og hovedfonnet Ar. Blomsterne ere smaa og grønlige, Støvtraadene leddede. Knapperne aabne sig med 1 udadvendt Spalte. Blad- skeden slutter helt om Stængelen; Bladene liaandnervede. A. Aphanes har Ofte blot 1—2 St. Følgende i Blomsten 4-tallige Slægter med Blom- sterne i korte Ax eller Hoveder slutte 501. Blomst af Alchemilla i Længdesnit. sig hertil. Sanguisorba har entomoiile £-Bl med 4(—20) St, 1 Støvvej; Arret papilløst. — Poterium; Ax ell. Hoved, hvis øverste Blomster ere 9, de nederste c? og nogle mellemliggende V (Udspringsfølgen er ikke altid regelmæssig midtpunktsøgende): 4 B, ingen K, 20—30 St, 2 Støvveje, hvis lange Grifler have penselformede Ar (anemofil). Uligeiinnede Blade. Bestøvning. Som honningdannende Organ tjener et gulligt Bælte paa Underbægerets Inderside indenfor Støvbi., naar der overhovedet dannes Honning, hvilket f. Ex. ikke er Tilfældet hos Rosen, Agerniaane, Spiræa Ulmaria, S. Filipendula, S. Aruncus o. a., til hvilke Insekterne (især Fluer og Bier) da lokkes af Støvets Mængde. Homogami og svag Protero- gyni er hyppig, i mange Tilfælde er ogsaa Selvbestøvning- tilsidst mulig. Poterium med det langhaarede Ar har Vindbestøvning. — C. 550 (1100?) Arter, især i nordi. Temp. — Anv. Officinelle ere Kronbladene af Rosa centifolia og gallica, Frugterne af Hindbær (Rubus idæus), Rhizomet af Feber-Nellikerod (G. urbanum), Blomsterne af Kussotræet (Hagenia abyssinica ell. Brayera anthelmintica). — Barken af Quillaja saponaria (Chili) anvendes som Sæbe og indeholder Saponin. Rosenolie af Rosa damascena, centifolia o. a. Arter, især fra de sydlige Balkanskraaninger. Som Prydplanter en Mængde Arter og Varieteter af Rose; fra SEur. stamme Rosa lutea (»den gule Rose«), R. gallica (Eddikerosen) og- R. rubri- folia’, fra VAs. R. centifolia (Centifolierosen), hvoraf Mosrosen (R. muscosa og cristata) ere Var., og damascena; fra Ind. og NAfr. R. moschata (Moskusrosen), fra Kina R.indica (Therose) osv., foruden de indenlandske og fra dem afstammende Varieteter; fremdeles Kerria japonica, Arter af Potentil, Rubus odoratus fra NAm., mange Arter af Spiræa fra SØEur. og NAm. Spiselige ere »Hyben« af R. mollissima, R. pomifera o. a., Frugterne af Rubus-Arter: Hindbær (R. idæus), Multebær (R. Chamæmorus), Brombær (R. fruticosus o. a.), af Fragaria-Arter (F. vesca, collina, gran- diflora o. a.). 2. Fam. Amygdalaceæ, Mandelfamilien. Træ- eller buskformede Rosenblomstrede med enkelte Blade, affaldende Axelblade, en regel- mæssig, omkringsædig Blomst, hvis Underbæger delvist afkastes ved et ringformet Snit, 5 B, 5K, 20—30 St, 1 Støvvej, dannet