Den Systematiske Botanik

Rosiiloræ. 423 blomstrede Skjærme eller Klaser og udvikle sig samtidig med. eller lidt før Bladene. Langstilkede Blomster i Skjærme have C. avium (Fuglekirsebær), C. vulgaris (det dyrkede (sure) Kirsebær; fra VAs.); Klaser i Spidsen af bladbærende Grene og smaa kuglerunde Frugter have C. Padus (Hæg), C. virginiana, C. Laurocerasus (vintergrøn), C. Mahaleb (Weichseltræet). Bestøvning. Prunus spinosa (Slaaentornen) er proterog-yn, men St udvikle sig, før Arret visner; Honning afsondres af Underbægeret. Cerasus Padus (Hægen) stemmer nogenlunde med Slaaentornen, men i Blomme- og Kirsebærblomsten ere Ar og St samtidig udviklede og Selv- befrugtning vist almindelig. — 114 Arter, fra det nordi. Temp., mindre fra Trop.; de fleste dyrkede stamme fra VAs. — Geogr. Cerasus vulgaris (Kirsebær, fra Egn. om Kasp. Hav), Prunus spinosa (Slaaen), insiticia (Kræge, med Varieteten »Reine Claude«), domestica (Blomme, fra Kaukasus, Persien). —Anv. Mest som Frugttræer: Kirsebær, Blommer (»Svedsker«), Abrikos osv.; »Mandler« ere Frøene af Amyg dalus communis (vestl. Middelhav); »bittre« , »søde« og »Krakmandler« ere Varieteter af den, de sidste ud- mærkede ved deres tynde, skjøre Sten (Navnet er tysk: Knækmandler); I de fleste Arter og i næsten alle Plantens Dele (især Bark, Frø. Blade) findes det blaasyredannende Glykosid Amygdalin. Mange danne bassorinholdigt Gummi, og Frøene have fede Olier (»Mandelolie«), Officin, ere Frøene og Olien af Amyg dalus communis og Frugten af Kirsebær; i andre Lande ogsaa Bladene af C. Laurocerasus. — Cerasus Mahaleb leverer »Weichselrør« ; Prydbuske: Amygdalus nana. Cerasus Laurocerasus. 3. Fam. Chrysobalanaceæ. Tropiske Amygdalaceer med zygomorph Blomst og gynobasisk Griffel. 200 Arter, især Am. og As. Chrysobalanus Icaco dyrkes for Frugtens Skyld (Am.). 4. Fam. Pomaceæ, Kjernefrugtfamilien. Træer eller Buske med oftest enkelte Blade og Axelblade. Blomsterne [505] have 5 B, 5K og sædvanlig 20 St (10+5+5 eller 10 + 10 + 5). Frugt- bladene ere fra 1—5 og voxe helt eller for en Del sammen ind- byrdes og med. den hule, kjødfulde Frugtbund (Blomsten bliver oversædig) [505, 506, 507]. I Bugsømmene ere Frugtbladene næsten altid frie, sjeldent ere de ogsaa frie til Siderne. Frugten bliver i hele sin yderste Del kjødfuld, men de Rummene omgivende Dele af Frugtvæggen blive oftest dannede af Stenceller og ere mere eller mindre faste (»Kjernehuset«). Efter Tykkelsen og Haard- heden af dette Stencellelag bliver Frugtens Natur noget forskj ellig, Bær eller Stenfrugt (se A og B). Der er næsten altid 2 Æg i Frugtknudens Rum, hos Cydonia mange i 2 Rækker; hos de med. Stenæble udstyrede Slægter udvikles kun 1 Frø i hver Sten. Slægterne adskilles især efter Frugtens Beskaffenhed og Tallet af Æg og Frø.