Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428
Leguminosæ.
af de 10 St ere de 3 bageste alm. golde, de andre stærkt ulige-
lange, aabne sig i Spidsen med Porer [509]. Frugten er hos nogle
(Æema-Gruppen) en flad, kort, tynd, opspringende Bælg, hos andre
(Cathartocarpus) trind, lang, træagtig eller kjødet og uopspringende,
samt indvendig delt ved mere eller mindre kjødfulde Tvær vægge
i ligesaa mange Rum, som der er Frø. Opspringende Frugt
have endvidere: Bauhinia (ofte Lianer med G-renranker og en af-
vigende Stængelbygning), Copaifera, Hæmatoxylon (hvis Bælg ikke
aabner sig i Sømmen, men paa Siderne), Cercis (enkelte Blade;
Kronen ligner Ærtekronen, men det bageste Blad er mindst og
omfattes af de to sidestillede, der atter omfattes af de to forreste).
— Uopspringende Frugt: Tamarindus indi ca; B ælgen er næsten
trind, ofte lidt indsnøret mellem Frøene; indenfor et tyndt, sprødt
Yderlag er Væggen dannet af et syrligt Kjød; der er kraftige
Skillerum mellem Frøene; allerinderst findes atter et pergament-
agtigt Lag. 4-talligt Bæger ved Sammensmeltning af to Blade.
Kun 3 frugtbare Støvblade. — Ceratonia Siliqua (Johannisbrød-
træet); Bælgen er lang, sammentrykt, med tykke Sømme, har en
Væg, der i sin midterste Del er mere eller mindre læderagtig-
kjødfuld og sød; der er, som hos Tamarinden, Skillerum mellem
Frøene. Grønlig Kim i Frøhvide. Blomsten er kronløs, 5-liamiet. —
Pterogyne (Vingefrugt) osv. — En afvigende Gruppe er Kramerieæ
med Krameria.
Geogr. 80 Slægter med 740 Arter, næsten udelukkende i Trop.
I Middelhavslandene voxe Johannisbrødtræet og Cercis. Den største og
mest udbredte Slægt er Cassia, der findes som Træer, Bus'ke, Ukrudplanter
i alle tropiske Lande. Familien spiller paa mange Maader en Rolle i
Menneskelivet. Lægemidler (purgerende) ere Blade og- Bælge af Cassia
acutifolia og angustifolia (officinelle, Sennesblade), Frugtkjødet af Cassia-
Underslægten Cathartocarpus. Ratanhia-Rod af Krameria triandra (Peru,
offic.). Balsam faaes af en Del Copaifera-Kvier (Kopajvabalsam) fra SAm.
(offic.) og af Hymenæa (Kopalbalsam), Trachylobium o. a. Spiselige
Frugter yde især Johannisbrødtræet fra Or. og Tamarinden (offic.).
Far vetræ er (med farvestofholdigt Kjerneved) ere mange Arter af Cæsal-
pinia, saasom C. brasiliensis (Fernambuktræet), echinata (Rødtræ) og
Sappan-, Hæmatoxylon (H. campeschianum, Blaatræ ell. Kampeschetræ),
Copaifera bracteata (Aniaranttræ). — Gavntræ af mange (Melanoxylon
o. a.). Som Prydplanter spille de kun liden Rolle i Eur., hvor det
mest er Arter af Gleditschia (G. triacantha, fra NAni.), Cercis (Judastræet,
C. Siliquastrum, SEur.), der plantes i Haver; men i tropiske Haver træffes
prægtig blomstrende Arter f. Ex. af Cassia, Poinciana, Brownea og den
prægtigste af alle Prydplanter, den indiske Amherstia nobilis.