Den Systematiske Botanik

430 Leguminosæ. fulde Kimblade. JFrugtformeme samt Undtagelser fra det nævnte se under Slægterne. Geokarpiske Frugter, d. e, saadanne, der bore sig ned i Jorden under deres Udvikling og modnes der, have f. Ex. Arachis hypogæa (se S. 432), Trifolium subterraneum, Vicia amphicarpæa. Spiringen foregaaer paa forskjellig- Vis. Hos de fleste hæve Kimblaclene sig som grønne, løv- bladagtige Legemer op over Jorden; hos Slægterne af Vicieæ forblive de tykke og hvide, indesluttede af Frøskallen og kunne altsaa ikke tage Del i Plantens Assimilationsarbejde; hos Bønnen derimod hæve de sig vel op over Jorden og blive grønne, men de vedblive dog at være tykke og kjødede. 1. 2. De to Grupper Podalyrieæ (hvis fleste Slægter ere australske) og Sophoreæ (Sophora., Edwardsia o. a.) repræsentere den ældste Form, da de have 10 frie Støvblade og danne derved Overgang til Cæsalpiniaceerne. Næsten alle ere Træer ell. Buske. 3. Astragaleæ, Astragel-G-ruppen. Urter eller Buske, sjeldnere Træer, som have uligefinnede Blade (uden Slyng- traade). Blomsterne sidde alm. i Klaser ell. Ax. Støvbi. 1- ell. 2-knippede. — Astragalus (Astragel) har sin Bælg delt' ufuldstændig efter Længden i 2 Rum ved en fra den indbøjede Rygsøm ud- gaaende Skillevæg. Toknippet. — Glycyrrlviza (Lakritsrod); Colutea (Blæretræet) fra SEur.; Robinia (den falske Akacie) med tornformede Axelblade; Indigofera (Indigoplanten); Amorpha (som kun har 1 Kronblad, nemlig Fanen, og Nødfrugt), Caragana, Wistaria (en slyngende Busk), Galega. Carmichælia australis faaer som ældre flade Grene med skjælformede Blade. 4. Vicieæ, Vikke-Gruppen. Klattrende Urter med lige finne de Blade, hvis Midtnerve ender i en Spids eller ofte i en Slyngtraad, der alm. er grenet og repræsenterer kjødløse Nerver; 2-knippede St; Kimbladene blive vecl Spiringen i Jorden. — Vicia (Vikke) har en traadformet, foroven haaret Griffel, og mange Frø i Bælgen; klattrende ved Slyngtraade; Bladene have mange Smaablade. — Faba (F. vulgaris, Hestebønne) er opret, uden Slyngtraade; dens Bælg er tyk med. svampet Væv mellem Frøene. — Ervum (Linse) har en kun 1—2-frøet Bælg og Feje- haar paa Griffelens indre Side. — Pisum (Ært; 512) har meget store Axelblade, og den knæbøjede Griffel er paa Forsiden rende- ‘ formet udhulet. P. sativum (gule Ærter), P. arvense (graa Ærter). — Lathyrus (Fladbælg) har sædvanlig en kantet-vinget Stængel og oftest kun faa Par buenervede Smaablade. Griffelen er flad- trykt og har Fejehaar paa Bagsiden. Hos L. Aphaca ere alene Axelbladene løvbladagtige, medens det øvrige af Bladet er omdannet til