Den Systematiske Botanik

Leguminosæ. 433 Frugten er hos alle uopspringende, hos nogle en vinget* hos andre en uvinget Nød, Machærium, Dalbergia, Centrolobium osv., hos andre en Sten- frugt, f. Ex. Dipteryx (Tonkabønnen) og Andira. Hos en Del Slægter er Kimen ret. Bestøvning. Fortrinsvis Biblomster. Et ring- eller skiveformet Parti om Grunden af Støvvejen eller Underbægerets Inderflade er honning- dannende. Insektbestøvning med dertil svarende, forskjelligartede Meka- nismer i Blomstens Bygning. Pollen er gjenit i Baaden; et besøgende Insekt søger Stade paa Vinger og Baad, og trykker dem ned; derved træde Støvknapper og Ar frem, trykkes mod Insektets Bugside, og Kryds- ning vil kunne indtræde. Forskjellige Typer for Bestøvningsindretning. — 5000 Arter (319 SI.), især Trop., hvor mange høre til Skovenes vigtigste Træer. — Næ rings planter ere: Pisum sativum (VAs.?) og arvense (Italien), Phaseolus vulgaris (Bønne, Am.) (Grækernes og Romernes »faselos«, »phaseolus«, vare Dolichos sinensis), Ph. compressus (Snittebønne) o. a„ Faba vulgaris (valsk Bønne, Hestebønne; fra den gamle Verden), Ervum Lens (Linse; østl. Middelhav), i trop. Lande Arachis hypogæa's oliei'ige Frø. Foderplanter ere Vicia sativa, Faba vulgaris, Onobrgchis sativa (Espar- sette), Medicago sativa (Luzerne) og lupulina, Arter af Trifolium, Hedy- sarum coronarium. O ff i c. : »Lakrits rod« af Glycyrrhiza glabra (SEur.), »Rødt Sandeltræ« af Pterocarpus santalinus (trop. ØAs.), »Bukkehornfrø« af Trigonella Foenum græcum (østl. Middelhavslande) og »herba« af Mehlotus officinalis, Traganthgummi af Astragalus-Arter (østl. Middelhavs- lande) ; Peruviansk Balsam af Toluifera Pereira og Tolubalsam af Toluifera Balsamum. Kalabarbønne af Phy sostigma venenosum; Kino af Pterocarpus Marsupium; Andira araroba indeh. i Sprækker i Veddet Chrysarobin. — Teknisk anvendes Genista tinctoria (gult Farveemne) og Indigofera-Arter (Indigo; blaat Farveemne), samt Basten af Crotalaria juncea (Sunn) ; Frøene af Dipteryx (»Tonkabønner«), der indeholde Kumarin og ere meget vellugtende, og Balsam af Myroxylon. Giftige: Frøene af Guldregn (Cytisus Laburnum) og Abrus precatorius; de sidste indeholde to æggehvideholdige, giftige Stoffer: Paraglobulin og Albumose, der i Virkning ligne Slangegift. Prydplanter ere: Phaseolus multiflorus (Pralbønne, fra Am.), Robinia Pseudacasia, Amorpha, Colutea, Coronilla, Indigofera Dosua, Wistaria sinensis (Blaaregn), Cytisus Laburnum (Guldregn; SEur., Orient) og andre Arter. 3. Fam. Mimosaceæ, Mimosefamilien. Blomsterne ere oftest undersædige og regelmæssige, Kronens og hos de fleste tillige Bægerets Knopleje klap lagt. Tallet i Blomsten er 4, sjeldnere 5 ell. 3. — Blomsterne ere alm. smaa, men sidde altid i tætblomstrede, runde Hoveder ell. Ax [514]. De ere under- ell. omkringsædige; Bæger og Krone alm. sambladede, K mangle ofte. Støvbladene ere i samme eller dobbelt Tal som Kronen (Mimosa o. a., hos M. pudica f. Ex. 4 B, 4 K, 4 St, 1 Fr), eller Warming: Syst. Botanik. 3. Udg. 28