Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Leguminosæ
435
hyppigst ere tredobbelt ligefinnede [514] og begavede saavel med
Følsomhed som med Søvnbevægelser. — Mange nyhollandske Acacier
have kun som yngre sammensatte Blade, som ældre derimod
Fyllo di er, o: bladagtig udviklede, paa Kant stillede Bladstilke
uden Plade. Mange have tornede Axelblade, som hos enkelte faae
endog kolossal Størrelse og tjene til Bolig for Myrer, der spille en
vis Rolle i Plantens Liv som Værn mod andre, bladskjærende Myrer.
Foruden de nævnte: Adenanthera, Desmanthus, Parkia,
Inga (med noget kjødfuld, uopspringende Frugt), Calliandra etc.
1350 Arter (30 SI.); ingen Art har hjemme i Eur.; Trop, og
Subtrop, ere deres Hjem, især Austr. og Afr. — Gummi dannelse findes
hos mange Arter af Acacia, især afrikanske {Gummi arabicum) og australske,
hvorfor nogle ere officinelle. Barken og tillige ofte Frugterne ere rige
paa Garvesyre og bruges som adstringerende og garvende Midler
(»Bablah« er Frugterne af flere Acacier). Kateku er et fortrinligt Garve-
middel, som vindes af Veddet af Acacia Catechu (OInd.). Blomsterne af
Acacia Farnesiana [514] anvendes i Parfumerierne. Som Prydplanter
dyrkes hos os f. Ex. A. Lophantha, i Væxthuse en Del andre.
21. Orden. Passifloriuæ, Passionsblomstrede.
Blomsterne ere oftest regelmæssige, 5-tallige i cle tre yderste
Kranse, kransbladede og omkring- eller oversædige, sjeldnere under-
sædige. Meget karakteristisk er, at Frugtknuden er 3-bladet,
1-rummet og med 3 vægstillede Ægstole, der kunne naa
hverandre i Midtlinien (Cucurlitaceæ). Griflerne ere i Regelen
frie og tvedelte. Fra alt dette gives dog Undtagelser. Cucur-
bitaceæ føres af Nogle hen til Sympetalæ, nær Campanulinæ. Ogsaa
Begoniaceernes Plads her er noget tvivlsom.
1. Fam. Passifloraceæ, Passionsblomstfamilien. De fleste ere
Urter, som klattre med til Slyngtraade omdannede Grene, og som
have spredte, oftest haandnervede og lappede Blade med Axel-
blade [515], De meget ofte store og smukke Blomster ere regel-
mæssige, med 5 B, 5 K, 5St, 3Fr; B og K ere omkring-
sædige og ligeledes clen efter Kronen følgende »Bikrone« af
talrige, traadlignende eller i Ringe forenede, oftest kronbladagtig-
farvede Legemer; St hæves paa et langt, trindt Stængelstykke op
over den skaalformede Bio nister bund (Underbæger); lige over
dem sidder Støvvejen med sine 3 frie Grifler, der have hoved-
formede Ar; Frugtknuden er 1-rummet med 3 vægstillede Ægstole;
hyppigst Bærfrugt. Frøene have Arillus.
28*