Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Leguminosæ 435 hyppigst ere tredobbelt ligefinnede [514] og begavede saavel med Følsomhed som med Søvnbevægelser. — Mange nyhollandske Acacier have kun som yngre sammensatte Blade, som ældre derimod Fyllo di er, o: bladagtig udviklede, paa Kant stillede Bladstilke uden Plade. Mange have tornede Axelblade, som hos enkelte faae endog kolossal Størrelse og tjene til Bolig for Myrer, der spille en vis Rolle i Plantens Liv som Værn mod andre, bladskjærende Myrer. Foruden de nævnte: Adenanthera, Desmanthus, Parkia, Inga (med noget kjødfuld, uopspringende Frugt), Calliandra etc. 1350 Arter (30 SI.); ingen Art har hjemme i Eur.; Trop, og Subtrop, ere deres Hjem, især Austr. og Afr. — Gummi dannelse findes hos mange Arter af Acacia, især afrikanske {Gummi arabicum) og australske, hvorfor nogle ere officinelle. Barken og tillige ofte Frugterne ere rige paa Garvesyre og bruges som adstringerende og garvende Midler (»Bablah« er Frugterne af flere Acacier). Kateku er et fortrinligt Garve- middel, som vindes af Veddet af Acacia Catechu (OInd.). Blomsterne af Acacia Farnesiana [514] anvendes i Parfumerierne. Som Prydplanter dyrkes hos os f. Ex. A. Lophantha, i Væxthuse en Del andre. 21. Orden. Passifloriuæ, Passionsblomstrede. Blomsterne ere oftest regelmæssige, 5-tallige i cle tre yderste Kranse, kransbladede og omkring- eller oversædige, sjeldnere under- sædige. Meget karakteristisk er, at Frugtknuden er 3-bladet, 1-rummet og med 3 vægstillede Ægstole, der kunne naa hverandre i Midtlinien (Cucurlitaceæ). Griflerne ere i Regelen frie og tvedelte. Fra alt dette gives dog Undtagelser. Cucur- bitaceæ føres af Nogle hen til Sympetalæ, nær Campanulinæ. Ogsaa Begoniaceernes Plads her er noget tvivlsom. 1. Fam. Passifloraceæ, Passionsblomstfamilien. De fleste ere Urter, som klattre med til Slyngtraade omdannede Grene, og som have spredte, oftest haandnervede og lappede Blade med Axel- blade [515], De meget ofte store og smukke Blomster ere regel- mæssige, med 5 B, 5 K, 5St, 3Fr; B og K ere omkring- sædige og ligeledes clen efter Kronen følgende »Bikrone« af talrige, traadlignende eller i Ringe forenede, oftest kronbladagtig- farvede Legemer; St hæves paa et langt, trindt Stængelstykke op over den skaalformede Bio nister bund (Underbæger); lige over dem sidder Støvvejen med sine 3 frie Grifler, der have hoved- formede Ar; Frugtknuden er 1-rummet med 3 vægstillede Ægstole; hyppigst Bærfrugt. Frøene have Arillus. 28*