Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Passiflorinæ. 439 Frugtens Indre bliver derved, en saftrig Masse, i hvilken man seer 3 i Midten sammenstødende Linier (Grænserne for de enkelte Frøstole) og ud mod Omkredsen 6 Grupper af Frø [518 D]. Ere Frugtbladene tilstede i samme Tal som Kronbladene, staa de i Skifte med dem. Griffelen er kort og tyk og deler sig alm. i 3 (4—5) Grene, og Arrene ere sædvanlig hesteskoformede [518 C]. Frugten er et oftest mangefrøet Bær, der hos nogle opnaaer en betydelig Størrelse og har et fast Yderlag (Cucurbita, Lagenaria 518. Citrullus Colocynthis. A, Hanblomst, opskaaren og udbredt; B, Støvdrager. C, 9-B1. i Længdesnit; h, Underbæger; ca, Bæger; D, Tværsnit af Frugtknude. o. a.). Kimen er ret, har ingen Frøhvide og er meget olie- rig. — Undtagelser fra de anførte Kjendemærker se under Slægterne. Udelukkende Urter, alm. stivhaarede og gulblomstrede; en- aarige ere mange Arter, andre perennere ved knoldforniede Rødder eller hypokotyle Stængler. Bladene ere spredte, langstilkede, oftest mere eller mindre hjertedannede og indskaarne, haandnervede og uden Axelblade; i deres Axler sidde baade Blomster (enkeltvis eller i Stande) og en vegetativ Knop, og udenfor Axlen ved den