Den Systematiske Botanik

Dinoflagellata. 37 paa Ec- CV j Familien korresponderer, som det let vil sees, med Volvocineerne blandt Chlorophyceerne, og Mellemformer turde maaske kunne findes. Af de encellede Chrysomonadinaceer ere sandsynligvis nogle kun Udviklings- stadier af de flercellede, eller af andre byngeneticce. 2. Fam. Chrysopyxaceæ ere encellede og afvige væsentlig fra de foregaaende derved, at de ere fastsiddende enten (Stylochrysalis) eller løst i et Hylster (Chrysopyxis [38]). De have 2 omtrent lige Cilier og formere sig1 ved Længde- (Chrysopyxis) eller Tværdeling og Sværmen af det ene Datterindivid (Zoospore). Desuden kan Delinger foregaa i et ubevægeligt Stadium (P alme 1 la- stad i u ni). 3. Fam. Dinobryinaceæ. Individerne oprinde- lig fastsiddende, 1- eller faacellede; hver enkelt Celle tydelig contractil og fæstet i Bunden af et kræmmer- husformet, aabent Hylster; Cilierne 2, men af meget forskjellig Længde. Neutral Formering ved Zoosporer, som dannes ved lige eller skjæv Længdedeling af Modercellen og under et Palmellastadium, som frem- kommer af overvintrende Apianosporer. Epipyxis, Dinobryon. 4. Fam. Hydruraceæ. Individerne fastsiddende, uden Cilier, mangecellede, forgrenede, med Spidsevæxt. Cellerne kugleformede, tilsidst næsten tenformede, indlejrede i vældige Slinnnasser. Neutral Formering' ved Zoosporer, som ere tetraedriske, med 1 Cilie, og ved hvilende Aki- neter. Hydrurus især alm. i Bjergbække. 38. Chrysopyxis bipes; m. Hylster, Ec. Chromato- phoren, cv. con- tractil Vacuole. 2. Orden. Dinoflagellata. Individerne ere af meget vexlende Form, men altid en- cellede, fritsvømmende. Cellen er dorsiventral, bilateral, asymmetrisk og i Regelen omgiven af en farveløs Membran, som mangler Kiselsyreindlejringer, men er dannet af et med Cellulose beslægtet Stof. Membranen, som udvendig er udstyret med Porer og ophøjede Lister, sønderfalder let i for- skj elligt formede Plader. 2 Cilier, som hos de Former, der liave Længde- og Tværfure, ere fæstede der, hvor disse skiære hver- andre, og rage ud gjemiem en Spalte i Skallen; den ene Cilie er frit udstaaende og rettet paalangs, fremad eller bagud, den anden strækker sig paatværs og ligger tæt ind til Cellen, ofte i en Fure (Tværfuren). Chromatophorerne ere brune eller grønagtige og kunne enten være to vægstillede (Exuviella), eller flere, radialt stillede Skiver, som undertiden kunne sammensmelte til en eneste stjerneformet Chromatophor; Farvestoffet (Pyrrophyl) bestaaer for uden af en Chlorophylmodifikatioii ogsaa af Phy copyrrin og Peri- dinin; undertiden dækkes denne Farve mere eller mindre af As-