Den Systematiske Botanik

Umbellifloræ. 451 enkeltvis eller ere ordnede i klase- eller topformede Stande. De smaa, oftest gulgrønne Blomster ere 5-tallige i Bæger, Krone og Andrøceum; Gynøceet kan være 5-talligt eller have andre Tal (2—oo). Griflerne hyppigst flere, frie; Æggenes Raphe vender indad som hos Skjærmplanterne. Frugten er Stenfrugt ell. Bær. — Stjernehaar forekomme ofte. Kronbladene have alm. en bred Grund og en tyk Spids, der er lidt indbøjet, samt et tydelig klaplagt Knopleje. Hedera Helix (Vedbenden) klattrer ved Hæfterødder; Bladene ere haandnervede og lappede, men paa de blomstrende Grene æg- formede Og Illappede. Gulgrønne Blomster (om Efteraaret), der ere lidt proterandriske og besoges af Fluer og Hvepse. Sorte Bær. Ruminat Frø- hvide. — Panax; Araha (med Dimorphanthus); Helwingia. 375 Arter, 51 Slægter, især Trop. (ØAs.). — Som Prydplanter anvendes Vedbenden, flere Arter Aralia, f. Ex. A. japonica (Fatsia); Gastoma palmata. Papir fabrikeres af Marven af Aralia papyrifera (Kina). 3. Fam. Umbelliferæ, Skjærmplanterne. Stængelen er urte- agtig med hule Stængelstykker; Bladene ere spredte, have en bred, omfattende Grund, store, ofte oppustede Blad- skeder og en alm. fjersnitdelt (oftest flere Gange snitdelt) Plade. Hele Blade hos Hydrocotyle vulgaris; Bupleurum. Blomsterne ere V, regelmæssige, smaa, men samlede i Dobbelt-Skjærme, nemlig i »Smaaskjærme«, som atter ere skjærmstillede (lindt, se Hydrocotyleæ); de ydre Blomster i Skjærmen have ofte støttende Højblade, der omgive Grunden af den, Svøb- blade; de indre have ikke Støtteblade; Smaaskj ærmenes kaldes Smaasvøb; findes Svøbblade ved Grunden af Stor-Skjærmen, kaldes de Storsvøb. Blomsten har 5 B (det mediane som sædvanlig bagtil), 5 K, 5 St og 2 Fr (i Medianlimen) [528]. Bægeret er ofte neppe antydet. Kronbladene have en kort Negl, ere hyppigst omvendt hjertedannede eller have en indbøjet Spids [528 B, C]; i Knoplejet ligge de indbøjede; de ere hvide, sjeldnere gule (Fennikel, Dild og Pastinak), blaa ell. røde. Blomsterne ere undertiden zygomorphe, især de i Skjærmens Omkreds staaende, og det er cla det udad- vendte (forreste) Kronblad, der er størst, medens de to bageste ere de mindste (f. Ex. Heracleum). Støvbladene ligge indbøjede i Knoplejet. De to frie Grifler gaa ved Grunden over i »Griffel- foden«, et opsvulmet, hoimingdannende Parti (528 B, C]; Frugt- knuden er2-rummet; Æggenes Navlestribe vender indad. Frugten 29*