Den Systematiske Botanik

462 Hysterophyta. De to Grupper: Loranthoideæ og Viscoideæ adskilles derved, at den første har en tydelig- »Calyculus«, d. e. en helrandet eller lappet eller tandet Opsvulmning paa Bloiusterbunden nedenfor Biosteret. De fleste Loran- tlioideer have kronbladagtigt Bloster, alle Viscoideer derimod bægeragtigt. Indenlandsk er Misteltenen (Viscum album) [542], der er stedsegrøn og kan voxe paa næsten alle vore Træarter (Mytlien om Balders Død), og ligesom de andre Loranthaceer fremkalder Opsvulmninger af de angrebne Grene. Dens kuglerunde, hvide Bær [542 A] indeslutter (1—)2—3 grønne Kim; det spises af Fugle (især Drosler), der dels opkaste, dels afstryge paa Træernes Grene, dels udsaa med Exkrementerne det ved Modenheden af Viscin o: »Fuglelim« omgivne Frø. Frøene spire paa Grenene, ogsaa uden at have passeret Fuglenes Fordøjelseskanal. Ved Spiringen træder som i 541 først den hypokotyle Axe frem og- krummer sig hen mod Grenen; Rodspidsen breder sig dernæst ud i Enden til et skiveformet Haustorium, og fra dens Midte voxer derpaa et rodlignende Legeme gjennem Barken ind til Veddet og forgrener sig mellem Bark og- Ved. (I 542 er B en Kimplante; Barken af Grenen, hvorpaa den sidder, er fjernet; C er en ældre Kimplante, der dog endnu har Kimblade). Ira de saaledes dannede, rodlignende Strenge (som mangle Rodhætte og- ere grønne) udgaa »Sænkere« ned i Veddet, i Parenchymstraalerne [542 C]; Adventivknopper kunne udvikle sig fra de rodlignende Strenge og- bryde frem gjennem Barken. Kimstængelen standser hurtig sin Længdevæxt, og af dens Løvbladaxler udvikles Sideskud. Disse og alle følgende Skud have selvsamme Byg-ning-; hvert af dem har et Par Lavblade [a i 542 A] og et Par Løvblade [b i 542 A] og afslutter dermed sin Væxt, hvis det ikke kan frembringe en Blomsterstand; af Løvbladenes Axler koninie nye Sideskud og saaledes bliver Forgreningen yderst regelmæssig gaffelformet. Hvert Aar dannes kun 1 Skudgeneration, saa at hver Gaffelgrening betegner 1 Aar. Løvbladene falde af i det 2det Aar. Blomsterstanden er en 3(—5)-blomstret Kvast (i 542 A er ni Midtblomsten, n Sideblomster). Tvebo; d'-Blomsten er som Regel 2-tallig: P, der paa deres Inderside bære hvert 6—20 Støvsækrum, af hvilke hvert aabner sig med et Hul; dette Forhold maa opfattes som fremkommet ved Sammenvoxning mellem Blosterbladene og de dem modstillede, inauge- rummede Støvblade (2 + 2). 9-B1. har altid 2 + 2 P, 2 Fr. — Ogsaa Loranthus findes i Eur. (den har en 3-tallig Blomst); men de allerfleste af Familiens 520 Arter voxe i Troperne paa Træer, som de pryde med deres ofte livlig farvede Blomster, men som de da ogsaa ofte tilsidst dræbe, naar de op- træde i for store Mængder. Anvendelse finder Viscum albums Viscin. 4. Fam. Rafflesiaceæ og 5. Fam. Balanophoraceæ omfatte næsten alene chlorophylfrie, rødlige eller gullige Rodparasiter uden Lov- blade [5431; saavidt disse sjeldne, tropiske Planter kjendes, have de lovagtige Vegetationsorg-aner, lignende Viscums rodlignende Strenge eller endog saa fine og rigt forgrenede som Svampehypher, der leve i og af Værtplanternes Væv, og fra hvilke deres blomstrende Skud af de besyn-