Den Systematiske Botanik

Bicornes. 465 bladene; men hyppigst er der 2 i Medianlinien stillede Frugtblade (se Diagrammerne, f. Ex. 559, 567, 583, 590 o. a.). Denne Gruppe er den allerstørste, og den som egentlig giver Sym- petaleme deres Præg. Stærkt uregelmæssige Blomster forekomme. Til de Femkransede høre Ordenerne: 25, Bicornes; 26, Dio- spy rinæ; 27, Primulinæ. Til de Firekransede alle de andre, nemlig med: A. U n d er s æ dige Blomster (med enkelte Undtagelser): 28, Tubifioræ; 29, Personatæ; 30, Nuculiferæ; 31, Contortæ. B. Oversædige Blomster: 32, Bubiales; 33, Dipsacales; 34, Campanulinæ; 35, Aggregatæ. Hos de sidste Ordener blive alle Frugtknuderum og Æg reducerede til 1; samtidig blive Frugterne til Nødder og Blomsterne forenede til tætte ‘Stande. 25. Orden. Bicornes, Tohornede. Hertil høre mest Buske, sjeldnere smaa Træer eller fler- aarige Urter; deres Blade ere udelte, oftest vintergrønne, stive og læderagtige og mangle altid Axelblade. Blomsterne ere $ og regel- mæssige, sjeldent svagt zygomorphe, ligefrem eller oftest om- vendt dobbelthamiede, samt 4- eller 5-tallige gjennem alle 5 Kranse. Støvbladene ere befæstede paa Blomster bu uden og i Regelen ganske frie af Kronbladene, et blandt deHelkronede yderst sjeldent Forhold. Der er en enkelt Støvvej med een udelt Griffel, med commisurale Ar og en flerrummet Frugtknude, hvis midt- stillede Ægstole springe stærkt ind i Rummene og bære mange ./Eg’. Undertiden ere Ægstolene ikke voxede sammen med hverandre, saa at Frugtknuden bliver 1-rummet, med ufuldstændige Skillevægge, f. Ex. Pyrola, Monotropa. Ret Kim i Frøhvide. Frugt blad ene ere stillede lige for Kronbladene. Diagrammet er saaledes almindelig n B, nK, n + nSt, nFr, idet n er — 4 eller 5. Dertil kommer endnu, at Kronen i de fleste Tilfælde er s am bladet, men hos nogle (navnlig Pyrolaceæ) fuldkomment fribladet; at Støvknapperne hyppigst aabne sig med Porer og ofte have to hornlignende Ved- hæng, hvoraf Navnet »Bicornes« [545, 546]; ligeledes vige de to Støvknaplialvclele ogsaa ofte ud fra hinanden i den øvre Ende, saa at Porerne komme til at ligge i Enden af hver sit Rør [546]; dernæst ere Støvkornene hos de fleste forenede i Tetrader [545 D], — Warming; Syst. Botanik. 3. Udg, 30