Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
470
Diospyrinæ.
Myrtillus og V. Vitis Idæa, mindre Oxycoccus o. a. Officin, ere Frug-
terne af Vaccin. Myrtillus.
26. Orden. Diospyrinæ.
Blomsterne ere regelmæssige, helkronede, typisk diplo-
stemone, med samme Tal gjennem alle 5 Kranse, altsaa: nB, nK,
n + nSt, nFr, hvor n oftest er = 5 (4—6), sjeldent 3, 7 eller 8.
Af de to Støvbladkranse ere Bægerstøvbladene ofte blot tilstede i
Rudimenter eller helt undertrykte, og de helt udviklede Støv-
blade staa altsaa lige for Kronbladene. Frugtbladene staa
oftest lige for Bægerbladene. Frugtknuden er f ler rummet,
med Æggene befæstede i den indre Krog. Frugten er oftest et
Bær. Frøene ere store, oftest enkeltvis eller faa i hvert Rum.—
Alle herhen hørende Planter ere Træer eller Buske med spredte,
enkelte, oftest helrandede, fjernervede og læderagtige
Blade uden Axelblade; de fleste ere tropiske (Am., As.), enkelte
findes i NAm. og Middelhavslandene.
1. Fam. Sapotaceæ. Mælkesaft; udadvendte Støvknapper, 1
opret Æg i hvert Frugtknuderum, og en Bærfrugt, hvis benhaarde, glin-
sende, brune Frøskaller have en stor, sidestillet Navle. Bladene ere ofte
silkehaarede. — I flere Henseender en nyttig Familie (400 trop. Arter).
Veddet af nogle Slægter, saasom Sideroxylon (Jerntræet) og Bumelia, er
jernhaardt. Mælken af Palaquium (P. oblongifolium^ P. Gutta o. a. Arter),
Mimusops og Payena (Sumatra, OInd.) er Raastoffet for Guttap er ka.
Meget velsmagende Frugter have Lucuma mammosa, Achras Sapota, Chry-
sophyllum Cainito (Guldblad) o. a. Frøene af Bassia (OInd.) ere rige
paa fed Olie. Isonandra, Mimusops Schimperi ofte i ægypt. Kongegrave.
2. Fam. Ebenaceæ, Ibenholtfamilien. Ingen Mælkesaft, ofte
tvebo; Blomster med et mere eller mindre læderagtigt Blomsterdække.
Tallet af Støvblade forøges undertiden (ved Spaltning?); 1—2 hængende
Æg i hvert Frugtknuderum. Bærfrugt. — 250 Arter; mest Trop. Nogle
ere berømte for deres haarde og sort farvede Kjerneved, f. Ex. Maba
Ebenus (Molukk.) og Diospyros Ebenum (Ibenholts-Træ, fra det trop. As.)
o. fl. — Frugterne ere spiselige, f. Ex. af Diospyros Lotus (»Daddel-
blomme«, As.), der ogsaa plantes somPrydbu.sk, ligesom flere andre Arter.
3. Fam. Styraceæ. Blomsten er mere eller mindre oversædig
og- Kronen næsten fribladet. Støvdragerne ere (ved Spaltning?) mere
end dobbelt saa talrige som Kronbladene og ved Grunden ofte sammen-
voxede. Stjernehaar ere hyppige. — 235 Arter, trop. As. og Am.,