Den Systematiske Botanik

Primulinæ. 473 der er 4-tallig. Trientalis (Skovstjerne); Blomsterne hyppigst 7-tallige. — G-laux (Sandkryb) er en krybende Strandplante med modsatte Blade; enlige Blomster i Bladaxlerne, kro ni øse, men med farvet Bæger. Kronbladene udvikles hos Primulaceerne i det hele senere end Støvbladene; her undertrykkes de helt. — Samolus afviger fra alle de andre ved sin oversædige Blomst; golde Bægerstøv- blade findes. Dækbladene i den klaseformede Stand forskydes ud paa Stilkene. Bestøvning. Insektbestøvning hos de fleste; Krydsning er hos nogle fremmet ved Heterostyli [548]. — 300 Arter, især i NTemp.. flest paa Bjergene (Soldanella, Androsace o. a.); i Trop, næsten ingen. Mange ere Prydplanter, f. Ex. Primula Auricula (fra Alperne), P. sinensis (Kina), P. elatior og grandifiora (indeni.) o. a., Cyclamen europæum (Alpe- viol; dens Knolde indeholde et giftigt Emne); o. fl. 2. Fam. Myrsinaceæ. Træ- ell. buskagtige, stedsegrønne, tropiske Primulaceer med kjødfuld Frugt og faa Frø, nedsænkede i Frøstolen. Bladene ere næsten altid punkterede af gullige Kirtler (schizogene Harpix- beholdere). — 550 Arter; især Am. — Prydplanter er Ardisia crenulata (Vind.); andre Slægter ere: Clavija, Maesa, Theophrasta (golde B-St), Myrsine^ Jacquinia (golde B-St) osv. — Nærmest herhen Ægiceras, træ- agtige Planter, som ofte voxe sammen med Rhizophora i tropiske Kyst- skove ; Kimen spirer, medens den endnu er i Frugten. 3. Fam. Plumbaginaceæ, Hindebægerfamilien. Ligner Primu- laceæ i Støvbladstilling m. m. (5 B, 5K, 0 + 5 St, 5Fr), men af- viger derved, at Blomsterne oftest have et hindeagtigt, tørt, farvet, tyndt og foldet, næsten helrandet Bæger, en næsten ganske fribladet Krone, som i Regelen har snoet Knopleje og kun ved Grunden er sammenvoxet med Støvbladene, men især derved, at Støvvejen har 5 frie eller næsten frie Grifler og kun 1, g r u n d s t i 11 e t Æg, som har en 1 a n g, snoet Frøstreng (Primulacé- Ægstolen reduceret til at bære kun 1 Æg). Frugten er en Nød. ell. Kapsel; opad vendt Kimrod. Melet Frøhvide. — De hertil hørende Urter eller Halvbuske, der især have hjemme ved Kyster og paa Salt-Stepper, ligne ogsaa deri Primulaceer, at de spredte, udelte, helrandede Blade (uden Axelblade) ofte ere rosetstillede, og- at Blomsterstandene bæres af et langt Skaft. I Modsætning til Primulaceerne ere Forblade her typisk tilstede, og svikkel- formede Blomsterstande ere hyppige. Armeria (Faareleger, Engelskgræs) har et rundt Hoved, sammensat af tæt trængte Svikler; det omgives ved sin Grund af Svøbblade med ejendommelige, nedad rettede, til en Skede sammen-