Den Systematiske Botanik

Personatæ. 477 op [553 C] og mangler undertiden Kimblade. Blomsterne sidde hovedformet sammentrængte i en ved accessoriske Skud kompli- ceret Stand [553 A]; de have 5 B, 5 K (taglagt Knopleje), 5 St (og under dem 5 Skjæl paa Kronrøret), 2 Fr. Buddike. — C. europæa, C. Epilinum (Hørsilke), C. Epithymum (Kløversilke) o. a. snylte paa forskjellige eller for hver Art bestemte Værtplanter. 840 Arter, flest i Trop., især Am. — Mange ere Prydplanter. Officin, ere nogle formedelst de purgerende Egenskaber: Rodknolde af Ipomæa Purga (Jalaparod; fra Mexiko) og den tørrede Mælkesaft (»Scam- nionium«) af Convolv. Scammonia (fra Or.). De knoldformede Rødder af Batatas edulis (Trop. SAm.) ere et almindeligt Næringsmiddel i Troperne (søde Kartofler«). 29. Orden. Personatæ. Blomstens Type er: 5 B, 5 K, 5 St (af hvilke 1 eller flere oftest undertrykkes) og 2 Fr. Blomsterne ere un der s æ dige, S, fuldstændige og helkronede, men oftest uregelmæssige (mediant- zygomorphe, midt. Solanaceæ), idet Kronen er 2-læbet (delt i en bagtil vendende, tobladet, og en fortil vendende, 3-bladet Del), og Støvbladene ere 4, tomægtige (det bageste er under- trykt). Frugtknuden har 2 Rum (kun 1 hos Utriculariaceæ, G-es- neraceæ, Orobanche); hos de førstnævnte Familier (1—7) er Æg- stolen oftest meget tyk og bærer en stor Mængde Æg [554, 555, 557 , 562]; hos de sidste (8, 9) er Tallet af Æg betydelig reduceret [570]. Særlig bør den kun tilsyneladende 4-tallige Blomst omtales, der findes f. Ex. hos Veronica og Plantago [567, 562 C; 570, 571], og som fremkommer af den typiske 5-tallige ved Undertrykkelse af det bageste Bægerblad og det bageste Støvblad, samt ved Sammenvoxning af de to bageste Kronblade til 1. — Endeblonister paa Hovedaxerne forekomme næsten ikke og vilde heller ikke stemme godt med Blomstens stærkt uregelmæssige Form; naar de fremkomme, blive de i Regelen »Pelorier«, d. e. regelmæssige (hos f. Ex. Linaria vulgaris forekomme to Slags Pelorier: med 5 Sporer eller helt uden Sporer). Støvknappernes Halvdele ere ofte ved Grunden skilte vidt fra hinanden og spærrede ud til Siden, saa at de næsten komme til at ligge i een, ret Linie [563, 564]. Om Grunden af Frugtknuden er der sædvanlig en homiing- dannende, ofte 5-lappet eller i frie Kirtler delt »Discus«. — I det Vegetative er det en fælles Karakter, at Axelblade mangle.