Den Systematiske Botanik

Personatæ. 485 tere; ved Sugevorter (Haustorier) paa Rødderne hæfte de sig til andre Planters Rødder og drage Næring fra dem. Ved Tørring blive de fleste sorte. Klaseformede Stande. Bægeret er hos mange 4-clelt, idet det bageste B mangler eller er meget lille. Kronen er stærkt 2-læbet [568] med i Knoplejet oftest op- stigende Dækning; hos de fleste løsriver den sig ikke ved Grunden, men ved et ringformet Snit højere oppe paa Røret; 4 tomægtige Støvblade; tørre, let udfaldende Pollenkorn; Knapperne ere ofte ved Grunden forsynede med Spidser eller Haar [568], der have den Rolle, at Insektsnablerne ved at støde mod dem stærkt ryste Støvknapperne og ryste Støvkornene ud af disse. Kapsel med rumdelende Opspringning. — Euphrasia (Øjentrøst), Melam- pyrum (Koføde), Rhinanthus (Skjaller), Odontites (Rødtop), Pedi- cularis (Troldurt) og Lathræa (Skjælrod) ere alle indenlandske. Den sidste er bleg, gullig eller rødlig (uden Chlorophyl); den snylter paa Rødderne af Hassel, Bøg o. a. træagtige Planter og har en underjordisk, mangeaarig Rodstok og en overjordisk Stængel, besatte med modsatte, skjælformede, mere eller mindre kjødfulde Blade, der indvendig have en Mængde kirtelbærende, labyrinthisk forgrenede Huler. Blomster- standen er en ensidig Klase. Den nærmer sig Gesneraceæ ved at have en 1-rummet Frugtknude med 2 vægstillede Ægstole. B e s tø vn ing s forholdene ere saa mangfoldige, at intet Almindeligt lader sig sige derom. Maskerede Blomster, som Antirrhinuni s, ere kun tilgængelige for kraftige Insekter som Humier, der kunne tvinge sig ned mellem de to Læber; derved bestryges de paa Oversiden med Støv. Eu- phrasia og andre Rhinanthaceer tilstøve Insekterne med glat, pulverformet Blomsterstøv, naar de ved at røre ved de ovenfor omtalte Haar og Børster ryste Støvknap-Apparatet. Scrophularia nodosa er proterogyn [565]. Digi- talis purpurea derimod proterandrisk. Mimulus luteus og nogle andre have pirrelige Arlapper, som lukke sig ved Berøring. Veronica-Arterne danne en Skala af storblomstrede ned til smaablomstrede Former, og parallelt hermed gaa Gradationer i Insekt- eller Selvbestøvning. Hos nogle (som Euphrasia officinalis, Rhinanthus Crista galli) er der 2 Slags Blomster: store af Insekter bestøvede og smaa Selvbestøvere [568]. Lathræa squamaria er en af Humier ivrig søgt proterogyn Foraarsplante. Andre have kleistogame Blomster. Nycterinia Capensis aabner sine Blomster om Aftenen. 2000 Arter, flest fra Tenip. Officin, ere: Digitalis purpurea (Bladene; Eur.), der er en Giftplante; Verbascum Thapsus og thapsiforme (Blomsterne), Veronica officinahs (»Herba V.«), Gratiola officinalis (»Herba«, off. i Ph. S.); idethele ere Scrophulariaceerne mere eller mindre mistænke- lige, om ikke ligefrem Giftplanter, og ingen tjener til Føde. Mange ere Prydplanter: Mimulus luteus (Abeblomst, NAm.), Pauloibnia imperialis (eneste Art, Japan; er et Træ), Antirrhinum vulgäre (SEur.), Linaria, Pentstemon, Veronica, Calceolaria (Peru, Chili) o. a.