Den Systematiske Botanik

Phæosporeæ. 43 belleæ^ Amphoreæ, Achnantheæ, Cocconeideæ, Naviculeæ, Amphipleureæ, Plagiotropideæ, Amphitropideæ, Nitzchieæ. Surirayeæ og Eunotieæ. 2. Underfam. Coccochromaticæ. Chromatophorerne ere kornformede, smaa og mange i hver Celle. Skallernes Bygning er zygomorph eller centrisk, ofte med netformig Stribning. Herhen høre følgende Grupper Frag ilar ieæ, Meridieæ, Tabellariece, Licmophoreæ, Biddulphieæ, Anguliferæ^ Eupodisceæ, Coscinodiscece og Melosireæ. 4. Orden. Phæosporeæ. Individerne ere flercellede, med Cellerne fast forbundne og forenede til Traade, Flader eller Legemer, som voxe ved. intercalære Delinger (f. Ex. Ectocarpus), eller have Spidsevæxt (f. Ex. Sphacelaria)-, undertiden fremkommer pseudoparenchyniatisk Væv derved, at oprindelig skilte Skudsystemer voxe sammen. I Bygningen af Thallus vise de en Udviklingsrække med alle Mellemformer fra enkelte, forgrenede Cellerækker (Ectocarpus) til stærkt differentierede, hos nogle endog i Rod, Stængel og Blade delte Legemer {Laminariaceæ}, og deres Størrelse kan naa fra ganske smaa, næsten mikroskopiske Arter til saadanne, hvis Løv har mangfoldige Meters Længde. Hos de laveste Former ere de vegetative Celler næsten ensformede, men hos de højere staaende 44. Sværmespore af 45. Ectocarpus siliculosus. a, b, c, d: forskjellige Cuttleria multifida. Stadier af en til Hvile kommende, hunlig Gamet. e. den til Hvile komne, hunlige Gamet omsværmet af hanlige. (f. Ex. Laminariaceæ og Fucaceæ) kan man finde dem stærkt differentierede, saa at de danne et mekanisk System, Assimila- tions-, Magasinerings- og Ledningssystemer, hvilke sidste delvis dannes af lange Sihypher, som have gjennembrudte Tværvægge og minde om Sirørene hos de højere Planter. Farvestoffet i de levende Celler (»Phæophyl«) indeholder Chlorophyl, men dette skjules af et brunt (»Phycophæin«) og et gult (»Phycoxanthin«) Farvestof, hvorfor alle disse Alger ere mørkere eller lysere gulbrune. Stivelse dannes ikke. Neutral Formering