Den Systematiske Botanik

44 Phæosporeæ. ved Zoosporer, som opstaa i 1-rummede Zoosporangier og ere monosymmetriske med to Cilier fæstede ensidigt ved Grunden af den farveløse Forende [44], en længere rettet fremad, en kortere bagud; eller ved Aplanosporer(?). Kjønslig Formering kjendes kun lios faa og er overalt Gametcopulation (maaske findes dog Ægbefrugtning hos Tilopte- riderne). Gameterne have samme Bygning som Zoosporerne og opstaa i flerrummede Gametangier, der ligesom Zoosporangierne udvoxe fra eller opstaa ved Omdannelse af Skuddets overfladiske Dele; de copulerende Gameter kunne være ensformede (f. Ex. Ecto- carpus pusillus), eller der kan være en mere eller mindre udpræget Kjønsforskjel; Antydning til en saadan findes hos Ectocarpus sili- culosus [45]; naar Gameterne hos denne have sværmet en Stund, 46. Zanardinia collaris. A. Hangametangier (de smaacellede) og Hungametangier (storcellede). C. Hungamet. D. Hangameter. B. E Befrugt- ning. F. Zygote. G. Spirende Zygote. seer man nogle, som i Regelen ere større, fæste sig ni ed den ene Sving- traad, som lidt efter lidt forkortes til en Slags Stilk (den øverste i 45 e); dette er den hunlige Ga- met, som nu bliver om- sværmet af en Mængde hanlige, der søge at co- pulere med den, men dette lykkes kun een De to Gameters Proto- plasma smelter sammen (f) og en Zygote (g dan- nes. De hanlige Gameter, som ikke opnaa Copula- tion, kunne spire, men danne langt svagere Planter end Zygoterne. Stærkt fremtrædende Kjønsforskjel findes hos Cutleriaceerne, hvor Han- og Hungameter opstaa i særskilte Gametangier [46 A]. Hangameterne ere smaa [46 D], medens Hun- gameten [46 C] er mange Gange større og efter kort Omsværmen trækker Cilierne ind og først derefter bliver befrugtet [46 B, E], saaledes at man her har en tydelig Overgang til Ægbefrugtning, som den findes lios Fucaceerne. Generationsvexel sjelden. Phæo- phyceerne ere næsten uden Undtagelse Saltvandsplanter.