Den Systematiske Botanik

R ti bia les. 511 og Glykosider. Vigtigst ere Kinatræerne (Cinchona Calisai/a, C. succi- rubra, C. officinalis, C. micrantha osv.), hvis Bark indeholder et bekjendt, feberstillende, styrkende Lægemiddel (Kinin, Cinchonin m. ni.); Kinin findes ogsaa hos Exostemma, Ladenbergia og Remijia. Koden, »Brækrod« (Emetin), af Cephaiilis Ipecacuanha (Brasil.). Coffein er offic. Brugen af Kaffe- plantens Frø (»Bønnerne«) blev først kjendt her i Europa 1583. — Af aromatiske Stoffer findes kun faa, mest i Stellaternes Gruppe (Kumarin hos Asperula odorata. Skovmærke), i hvilken der ogsaa lindes Farvestoffer. Rod og Rodstokke af Rubia tinctorum, K r a p planten (SEur., Or.; 586), fandt især tidligere megen Anvendelse som Farvemiddel, men fortrænges nu af Alizarinf’arverne; ogsaa i Rodstokkene af Asperula- og Galium- Arter findes røde Farvestoffer. Gambir er et fortrinligt Farvemiddel, der vindes af Uncaria Gambir (SØAs.). — Som Prydplanter spiller Fam. ingen Rolle. 2. Fam. Caprifoliaceæ, Gedebladfamilien. Stemmer med Krap- familien deri, at Bladene ere modsatte og Blomsten oversædig, oftest o-tallig, med det almindelige tetracykliske Diagram; men den er hos nogle zygomorph, Kronen har taglagt Knopleje, og der er 3—5Frugtblade, hyppigst 3 (ikke 2, som hos hin var hyppigst); Frugten er almindeligst et Bær eller en Stenfrugt; men det vigtigste og ialtfald lettest opfattelige Mærke er Mangelen af Axelblade; livor de undtagelsesvis findes, ere de ikke inter- petiolære Og oftest smaa. — De Heste herhen horende Planter ere Buske eller Træer. Sammensatte Blade forekomme. Kun hos enkelte Arter af Lonicera, Sambucus og Viburnum optræde Axelblade; hos den alm. Hyld, Sambucus nigra, ere de snart kirtelagtige, smaa, snart større og mere blødagtige (paa lange, gejle Skud) ; hos Sommerhylden (*S\ Ebuluni) ere de normalt bladagtige; hos Viburnum Opulus tindes de som smalle Flige paa Bladstilkens Grund, lios andre Arter mangle de fuldstændig-. Bladene ere hyppigst fjernervede, sjeldnere haandnervede. Bægeret er som hos Stellatæ og Aggregatæ ofte højst ubetydeligt. 1. Lonicereæ, Gedeblad - Gruppen; har klokke- el 1. rørformede Kroner, der ofte ere ensymmetriske; i For- bindelse med Kronens Længde staaer, at Griffelen er lang, traadformet, oftest med stort, hovedformet Ar. I Frugtknudens Rum er der flere Æg, og Frugten er oftest et Bær. Lonicéra (Gedeblad). Buske, som undertiden ere slyngende; Kronen er hos nogle Arter stærkt 2-læbet [590] med 4 Flige i Overlæben og 1 i Underlæben, hos andre mere regelmæssig rør- formet eller klokkeformet. Blomsterne sidde enten i hovedformede Stande, sammensatte af tæt trængte, 3-blomstrede Kvaste (Afdel. Caprifotium), eller i Kvaste med 2 Blomster (Endeblomsten mangler),