Den Systematiske Botanik

510 Riibiales. i Randen ofte fliget-tandet Skede [585]. — Fremdeles er det ejen- dommeligt for denne Gruppe, at Bægeret er rudimentært, Kronen klaplagt i Knoppen [5871, og at hvert af Frugtknudens to Rum kun har 1 Æg. Frugten er en todelelig Spaltefrugt [589]. — Der er i Frugtformen saavel som i mange andre Forhold f. Ex. Blomstens Oversædig-hed, det rudimentære Bæger, de to frie ell. næsten frie Grifler en interessant Analogi-Lighed med Skjærmplanternes frikronede Familie. — Denne Gruppe har især hjemme i den nordlige Halvkugles tempe- rerede Lande, navnlig Middelhavslandene, og er den eneste hos os forekommende. Gålium (Snerre) har næsten intet Bæger, en lille 4-delt, hjulformet Krone, 4 St, og 2 frie Grifler. Delfrugterne ere nodagtige. Blomsterstandene ere topstillede Kvaste, der gaa over i Skrue. — Aspérula (Skovmærke) adskilles fra den ved en 587, Diagram. 587—589. Rubia tinet orum. 588, Blomst i Længdesnit. 589, Frugt i Længdesnit (f). fladkravet eller tragtformet Krone. 1 Griffel. — Rubia (Krap; 586—589) har næsten samme Kronform som Snerre, men en (oftest) 5-tallig Blomst, og Delfrugterne ere Stenfrugter. Sherardia (Blaastjerne); Blomsterne ere nog’leformet samlede og omgivne af et Svob; Bæ g-er et har 6 tydelige Tænder, medens der er 4-Tal i Krone og Stovbladkrans. Kronen er tragtformet. — Vaillantia. Crucianella. Frøspredning fremmes i nogle Tilfælde ved Hageapparater paa Smaafrugterne (f. Ex. Galiztm Aparine). De Kransbladedes smaa Blomster samles ofte i tætte Stande og falde derved lettere i Øjne; svag Proterandri findes hos nogle, Selvbestøv- ning- hos de mindre iøjnefaldende Arter. Mange Arter ere heterostyle. Jlyrmecodia, Hydnophytum o. a. Slægter have store Kiloide (hypokotyle Stængler), hvis labyrinthiske Huler og- Gange beboes af Myrer. C. 4500 Arter, tropiske eller subtropiske, naar navnlig' Stellatæ undtages; især i Am. De tropiske have for største Delen træagtige Stængler. — Officinelle ere flere formedelst Rigdom paa Alkaloider