Den Systematiske Botanik

Aggregatæ. 525 nerve mangler ofte, men undertiden findes den og undertiden staaer den ikke i Forbindelse med de andre af Kronens Nerver. Støvbi ad ene sidde paa Kronen og have frie Støvtraade (Silybum har sammenvoxede Traade), men de fra først af frie Knapper klæbe snart sammen til et Rør (604 E; kun Ambrosieæ have frie Knapper). Knapbaandet er alm. forlænget og træder frem over Knapperne som en tynd, brun Hinde af forskj ellig Form [604 E]; ligeledes kan der findes forskjellig formede Vedhæng ved Støvknappernes Grund. Knapperne aabne sig indad, og Støvet maa føres ud foroven af Røret ved Væxtbevægelser af Griffelen 606 ’ 607 606. Centaurea Cyanus. A, Støvknaprøret (st) med de bueformede, krummede Traade i upirret Tilstand ; g, Griffelen; k, Kronens Grund. B, samme Parti i pirret Tilstand, Støvknapperne ere trukne længere ned 607. Cirsium arvense. A, Øverste Del af en Blomst; Støvet (e) udkastes; B, en Del af det øverste af Griffelen med Fejehaar (b, e) og Arpapiller (d). og ved Hjælp af »Fejehaar« [606, 607, 608]; undertiden (f. Ex. hos Kornblomst, 606) ere Støvtraadene pirrelige og forkortes ved Berøring, hvorved Støvknaprøret føres nedad, og Støvet fejes ud foroven [606, 607 A, B]. Griffelen deler sig i Spidsen i to Grene [608, 609], der paa deres indadvendte Flade bære hver oftest 2 Linier af Ar- papiller [609 B, C] og i Form m. m. ere meget forskjellige, derfor anvendte som systematiske Mærker. — De vigtigste Typer ere: A. Griffelen er ens trind overalt: dens Grene ere halvtrinde, lang’haarede, samt lange og tilsidst tilbagekrummede; Griflelgrenene bære lidet frem- ragende Arpapiller paa Indersiden. Karakteristisk for Cichorieæ [608 A. B]. B. Griffelen er ens trind; Grenene ere lange, trinde eller kølleformede,