Den Systematiske Botanik

526 Aggregatæ. stumpe, ikke tilbagerullede, udvendig tint haarede; Arlinierne naa ikke ud over Midten og flyde ikke sammen. Karakteristisk for Eupatorium, Petasites, Tussilago. C. Griffelen er under Argrenene fortykket knudeformet eller stærkt haaret [608 C]; Arlinierne naa til Grenspidserne og ilyde der sammen; undertiden ere Argrenene forenede lige til Spidsen. Karakteristisk for Cynareæ. D. Griffelgrenene ere aflange eller liniedannede, spidse; ud- vendig flade og i den ovre Del tæt behaarede; Arlinierne høre op, hvor denne Behaaring udvendig begynder: Karakt, for Aster, Bellis, Inula, Bahlta osv. E. Griffelgrene linieel annede, penselformet langhaarede i Spidsen, hvor de enten ere brat afskaarne eller forlængede i et stærkt haaret, kegleformet Vedhæng-; Arlinier brede, naa helt ud til den pensel- 608 609 608. A, B, Del al Blomsten al Leontodon autumnale og det øversle af Griffelen; a, Fejehaar; b, Ar; c, Støvkorn. C, Centaurea Cyanus. 609. Achillea Millefolium A, Kurv i Længdesnit; br, Avner. B, Øvre Del af Griffelen. C, Indersiden af en Griffelgren med Arpapiller. formede Behaaring og flyde ikke sammen [609]. Karakt, for Senecio, Hehanthus, Xanthium, Gnap/iahum, Artemisia, Anthemis og beslægtede osv. Om Griffelens Grund findes en honningdalinende Ring. Den tyndskallede Nød [605], hvis Frø slutter tæt til Frø- gjemmet, har meget forskj ellig'Form (glat, riflet, smaa-pigget osv.); alm. ligger dens Befæstningspunkt lige i den nederste Ende, under- tiden trækker det sig skjævt op paa Siden (Centaurea o. a.). Det blivende Bæger paa dens Top er omtalt ovenfor. Nogle Slægter liave to eller tre forskj ellige Former af Frugter i hver Kurv. — Kimen er ret, har nedad vendt Kimrod og mangler Frøhvide, men er rig paa Olie.