Den Systematiske Botanik

Aggregats?. 527 »F y 1 d t e B1 o m s t e r« kaldes de forskjelligblomstrede Kurve, hvis normalt rørformede Skivekroner have forandret sig til tunge- formede. Compositeernes Slægtskab med Campanulinæ er omtalt ovenfor (S. 519). Tilknytningen til Dipsacaceæ er mere tilsyneladende end virkelig. Lignende hovedformede Stande fremkomme ogsaa som Slutningsled i andre Nedstamningslinier, f. Ex. hos Eryngium blandt Umbelliferæ. 1. Cynareæ, Tidsel-Gruppen. Alle Blomster V, regelmæssige, med rørformede Kroner. Blomsterlejet er beklædt med talrige Børster, der uden Orden omgive Blomsterne, eller Randene af Gruberne, hvori disse sidde, ere dog stærkt frynsede. Svøbbladene ere talrige, taglagte, og løbe i Spidsen alm. ud i en Torn eller hindeagtig Bræmme. Om Griffelen se S. 526 [608 C]. Haar- ell. fjerfonnet Fnug lios næsten alle. Følsomme Støvtraade forekomme. Carduus (Tidsel); ægformede Kurve; tæt taglagte Svøbblade med stikkende Spidser; Fnugstraalerne ere haar formede og ved Grunden sammenholdte af en Ring (o: Bægeret) og falde af samlede. — Cirsium (Bladhoved; 607) har fjerformet Fnug, ellers som Carduus. C. arvense formerer sig og overvintrer ved Rod- skud. Cynara (Artiskok) har fjerformet Fnug og en stor, enlig staaende Kurv med brede Svøbblade, som ere kjødede ved Grunden ligesom Blomsterlejet (spiselige). — Silybum har sammenvoxede Støv- traade. Marianum (Marietidsel); Bladene hvidplettede. Onopordon (Æselsfoder). Cnicus (C. benedictus, Benediktinertidsel, Korbendikt) har en stor, flerfliget Torn paa Kurvbladene, treformet Fnug. — Lappa (Burre) er let kjendelig paa de hagekrummede Svøbblade; i Forbindelse hermed staaer en anden Frugtspredningsmaade end hos de andre, og at Fnugstraalerne ere korte og hurtig falde af uden at gjøre Tjeneste som Spredningsmiddel. — Carlina (Bakke- tidsel); de ydre Svøbblade ere bladagtige, tornede med grenede ell. ugrenede Torne, og staa lige ud ell. ere tilbagebøjede; de indre er tørre og forlængede i en farvet, tør Hinde, som er straaleforniet ud- staaende. De kraftige Børster paa Blomsterlejet og paa Bægerranden ere dybt delte og fligede. — Centaurea (Knopurt; 606); Ranclblom- sterne ere kjønsløse og i Regelen større end de andre, Svøbbladene regelm. taglagte, men ofte i Spidsen forsynede med et tørt, hinde- agtigt, ofte fliget, frynset Vedhæng. Frugtens Tilhæftningspunkt sidestillet. Serratula — Garthamus (Saflor), ydre Og- indre Højblade stærkt forskjellige. — Echinops (Tidselkugle) afviger fra alle de andre (indenlandske) Kurvblomstrede ved sin »sammensatte Kurv«, d. e.: der er kun 1 Blomst i hver Kurv, men mange saadanne