Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Aggregatæ. 529 D. Der er lange, avneagtige, affaldende Dækblade paa Blomsterlejet; fjerformet Fnug. — Hypochceris (Kongepen). 4. Eupatorieæ, Hjortetrøst-Gruppen. Alle Blomster oftest V; Kronerne rørformede og regelmæssige; Kurvdækkets Blade ere ikke stive og stikkende, og Blomsterlejet er ikke beklædt med stive Børster. Griffelgrenene lange, kølledamiede eller jevnt til- spidsede. Under Arret er der ingen knudeformet Udvidning. Eupatorium (Hjortetrøst); alle Blomsterne Petasites (Hestehov). Randblomster 9, Skiveblomster V ell. tf; undertiden tvebo. Klase- eller topstillede Kurve; Bladene udvikle sig efter Blomstringen (»Skræppeblade«). Tussilago (T. Farf ara, Følfod) har en enlig Kurv med en skjælklædt, skaftlignende Stængel; Randblomsterne 9 med tungeform. Kr., Skivebi. c?. Bladene ud- folde sig efter Blomstringen. Ageratum, Milcania, Vernonia. 5. Astereæ, Aster-Gruppen (eller Radiatæ, Straaleblomstrede). Blomsterne tveformede, med forskjelligt Kjøn; Randblomsterne ere 9 (undertiden golde), oftest med uregelmæssige, uægte tunge- dannede, udstraalende Kroner, Skiveblomstenie regelmæssige, med rørformede Kroner [609]. Undertiden findes blot rørformede Blomster, som f. Ex. hos Senecio vulgaris, og Kurvens Ydre er da som hos Eupatorieerne. Griffelgrene rette, mere eller mindre flade og korte [609]. 6. Anthemideæ. Taglagte, i Randen alm. hindeagtige Svøbblade. Fnug mangler, eller der er i det højeste en hinde- ag ti g Rand (»Krave«) paa Bægeret, men ingen Haar. f. Avneagtige Dækblade paa Blomsterlejet have An- themis (Gaaseurt), Anacyclus (A. officinarum, Bertramrod), AchiUea (Røllike), Santolina o. a. ff. Et nøgent Blomsterleje have: Bellis (Tusendfryd) med skaftstillede Kurve, hvide Randkroner. Matricaria (Kamille) har et kegleformet Blomsterleje (M. Chamomilla har et meget højt, hult Blomsterleje; M. inodora har større, lugtløse Kurve, og Blomsterlejet er ikke hult). Chrysantliemum (Oxeøje), oftest store, enlig stillede Kurve; fladt Blomsterleje.— Pyretlirum; en svag Fnug. — Hertil slutte sig Tanacetum (Rejnfan) og Artemisia (Bynke) med alene rørformede Kroner. B. Heliantheæ. Oftest et avneagtigt Højblad ved hver Blomst. Fnug-gen er aldrig rent haarformet, men bestaaer af Skjæl, Pigge o. 1., og Frugterne ere oftest sammentrykte [605 c]. — Helianthus (Solsikke); H. tuberosus har knoldformede Jordstængler. Warming: Syst. Botanik. 3. Ldg. 34