Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Aggregatæ.
529
D. Der er lange, avneagtige, affaldende Dækblade paa
Blomsterlejet; fjerformet Fnug. — Hypochceris (Kongepen).
4. Eupatorieæ, Hjortetrøst-Gruppen. Alle Blomster oftest V;
Kronerne rørformede og regelmæssige; Kurvdækkets Blade ere
ikke stive og stikkende, og Blomsterlejet er ikke beklædt med
stive Børster. Griffelgrenene lange, kølledamiede eller jevnt til-
spidsede. Under Arret er der ingen knudeformet Udvidning.
Eupatorium (Hjortetrøst); alle Blomsterne Petasites
(Hestehov). Randblomster 9, Skiveblomster V ell. tf; undertiden
tvebo. Klase- eller topstillede Kurve; Bladene udvikle sig efter
Blomstringen (»Skræppeblade«). Tussilago (T. Farf ara, Følfod)
har en enlig Kurv med en skjælklædt, skaftlignende Stængel;
Randblomsterne 9 med tungeform. Kr., Skivebi. c?. Bladene ud-
folde sig efter Blomstringen. Ageratum, Milcania, Vernonia.
5. Astereæ, Aster-Gruppen (eller Radiatæ, Straaleblomstrede).
Blomsterne tveformede, med forskjelligt Kjøn; Randblomsterne ere
9 (undertiden golde), oftest med uregelmæssige, uægte tunge-
dannede, udstraalende Kroner, Skiveblomstenie regelmæssige,
med rørformede Kroner [609]. Undertiden findes blot rørformede
Blomster, som f. Ex. hos Senecio vulgaris, og Kurvens Ydre er da
som hos Eupatorieerne. Griffelgrene rette, mere eller mindre flade
og korte [609].
6. Anthemideæ. Taglagte, i Randen alm. hindeagtige
Svøbblade. Fnug mangler, eller der er i det højeste en hinde-
ag ti g Rand (»Krave«) paa Bægeret, men ingen Haar.
f. Avneagtige Dækblade paa Blomsterlejet have An-
themis (Gaaseurt), Anacyclus (A. officinarum, Bertramrod), AchiUea
(Røllike), Santolina o. a.
ff. Et nøgent Blomsterleje have: Bellis (Tusendfryd)
med skaftstillede Kurve, hvide Randkroner. Matricaria (Kamille)
har et kegleformet Blomsterleje (M. Chamomilla har et meget højt,
hult Blomsterleje; M. inodora har større, lugtløse Kurve, og Blomsterlejet
er ikke hult). Chrysantliemum (Oxeøje), oftest store, enlig stillede
Kurve; fladt Blomsterleje.— Pyretlirum; en svag Fnug. — Hertil
slutte sig Tanacetum (Rejnfan) og Artemisia (Bynke) med alene
rørformede Kroner.
B. Heliantheæ. Oftest et avneagtigt Højblad ved hver
Blomst. Fnug-gen er aldrig rent haarformet, men bestaaer af
Skjæl, Pigge o. 1., og Frugterne ere oftest sammentrykte [605 c].
— Helianthus (Solsikke); H. tuberosus har knoldformede Jordstængler.
Warming: Syst. Botanik. 3. Ldg. 34