Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Aggregats. 531 mener som den enkelte Blomst ofte i andre Familier, ved f. Ex. periodisk at aabne og lukke sig, hvorved Kurvdækbladene forholde sig’ som Bæger (Navnet »Conrpositæ« stammer fra Betegnelsen »flos conipositus«, »sammen- sat Blomst«). Da der dannes rigelig Honning, som fylder op i Kronrøret, og da Insekterne i kort Tid kunne besøge en Mængde Blomster, besøges disse meget hyppigt af dem, især af Sommerfugle og Bier. Bestovnings- mekanismen er omtalt S. 525. Proterandri er gjennemgaaende. I Knoppen ligger den med Fejehaar besatte Griffelspids tæt omsluttet af Støvknap- røret; dernæst voxer Griffelen ud af Røret og fejerStovet med ud; tilsidst brede Griffelg-renene sig ud, og Arret er beredt til at modtage Støvet; hos mange hjælper Støvtraadenes Pirrelighed til at feje Støvet ud netop under Insektbesøget. Regelmæssig Selvbestøvning findes f. Ex. hos Senecio vulgaris; Vindbestøvere ere f. Ex. Artemisia og beslægtede. Denne yderst naturlige og1 vel begrænsede Familie er den største (og vist tillige en af de allery ngste?) afalle; den tæller 10—12000 kjendte Arter (i 770 Slægter) eller c. x/io af alle Blomsterplanter, fordelte over hele Jorden, talrigst i de tempererede Egne; de fleste holde sig til aabne Marker, færre ere Skovfornier. Især Amerikas aabne Egne ere rige. Blandt Stoffer, der hyppig findes, kunne nævnes: In ulin (især i de underjordiske Dele), bittre Emner, Garvesyre, flygtige Olier; i Frug- terne fede Olier. Officin, er »herba« af Artemisia Absinthium (Malurt) og maritima (Strandmalurt), Achillea Millefolium; Bladene af Cnicus beneclictus og Tussilago Farfara-, de uudsprungne Kurve af Artemisia maritima, var. Stechmanniana, Kurvene af Tanacetum, Matricaria Cha- momilla (Kamille), Anthemis nobilis (Romersk Kamille), de enkelte Blomster af Armca. »Rodelerne« af Taraxacum of. (tilligemed Bladene), Ana- cyclus officinarum, Lappo major, mmor, nemorosa og tomentosa, Inula Helenium og Artemisia vulgaris. Mælkesaften af Lactuca virosa. I Ph. S. desuden Radix Arnicce. Som Nærings planter dyrkes: Lactuca sativa (Havesalat), Cichorium Endivia (fra ØAs., som Salat), Cynara Scolymus (Artiskok; Middelhavslandene), Scorzonera hispanica (SEur.), Helianthus tuberosus (Topinambour; fra NAm., 1616 ført til Eur.), Cichorium Intybus (Rødderne som »Cikorie«), Tragopogon porrifolium (Havrerod), Artemisia Dracunculus. Som Olie planter (Frøene) brugdes: Helianthus annuus (Peru), Madia sativa (Chile), Guizotia oleifera (Abyssin.), Farveplanter: Carthamus tinetorius (Saflor; Ægypt.); Serratula tinetoria. Insektpulverplante: Pyrethrum cinerariæfolium (Dalniatien) og roseum (Persien, Kavkas.). I Haver og- Stuer haves for de vellugtende Blades Skyld: Tanacetum Balsamita (Balsam), Artemisia Abrotanum. (Ambra) og- A. Argentea; for Blomsternes Skyld: Arter af mange af de nævnte Slægter, i Stue ofte Pericallis eruenta (sæd- vanlig kaldt »Cinerarie«). Asteriscus pygmceus skal være den ægte »Jerichos Rose« ; efter Frugtmodningen slaaer Kurvdækket sig sammen over Frugterne og holder dem indelukkede i 8—10 Maaneder, indtil Regnen indtræder.