Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
46 Phæosporeæ. med stor, kølleformet Topcelle; Sporangierne samlede til tætte, lagstillede Sori, som bedække den nedre Del af Endebladet eller fremkomme paa særskilte, mindre, sidestillede, frugtbærende Blade (Alaria). De fleste af Familiens Arter leve i middelvarme og 48. Laminaria digitata (meget formindsket). sydvestlige Kyster, ved Kap o. kolde Have lige til de nordligste Egne, til hvilke man er trængt frem, og her danne de deres For- meringsorganer under den arktiske Nats Kulde og Mørke. Laminaria mangler Midtribbe og har kun Ende- blad ; L. digitata har bredt og ved Bølgernes Sliden haandformig delt Blad [48], L. saccharina har smalt, udelt Blad. Alaria liar Midtribbe og særskilte frugtbærende Blade; A. esculenta forekommer alm. langs Norges Vestkyst. Chorda Filum, som er alm. i Skandinavien, er trind, ugrenet, indtil flere Meter lang og uden skarp Grænse mellem Stilk og Blad. Nogle naa aldeles gigantiske Størrelser, f. Ex. Ma- crocystis pyrifera (Pæretangen), hvis Løv skal blive over 300 Meter langt; ligesom denne danne ogsaa Lessonia-AAfci' undersøiske Tang- skove om Sydamerikas sydlige og a. St. Anvendelse. De store Laminariaceer finde ligesom Fucaceerne forskjellig1 Anvendelse, hvor de forekomme i Mængde, dels som Gjødning, dels til Fremstilling af Jod og Soda, dels soin Næringsmidler (Laminaria saccharina, Alaria esculenta o. a.). Laminaria saccharina er rig paa Sukker (Mannit) og benyttes paa sine Steder til Tilberedning af en Slags Sirup, samt i Kirurgien til Udvidelse af Aabninger og Gange, f. Ex. Øregangen (officinelle ere Stilkene af Laminaria Clustoni). At de kunne bruges til det sidste Øjemed beror paa deres ejendommelige anatomiske Bygning og Beskaffenheden af Cellevæggene. Alle Cellerummene ere inderst om- givne af et tættere, mindre let opsvulmende Lag, men udenfor det ere Væggene dannede af en stærkt udviklet, næsten gelatines Masse, den saa- kaldte »Intercellular-Substans« ; denne er det især, der skrumper sammen ved Indtørring, og som atter tager Vand op i Mængde, naar dette er tilstede, og saaledes atter udvider sig indtil det 5-dobbelte Rumfang.