Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Phæosporeæ.
med stor, kølleformet Topcelle; Sporangierne samlede til tætte,
lagstillede Sori, som bedække den nedre Del af Endebladet eller
fremkomme paa særskilte, mindre, sidestillede, frugtbærende Blade
(Alaria). De fleste af Familiens Arter leve i middelvarme og
48. Laminaria digitata (meget
formindsket).
sydvestlige Kyster, ved Kap o.
kolde Have lige til de nordligste
Egne, til hvilke man er trængt
frem, og her danne de deres For-
meringsorganer under den arktiske
Nats Kulde og Mørke. Laminaria
mangler Midtribbe og har kun Ende-
blad ; L. digitata har bredt og ved
Bølgernes Sliden haandformig delt
Blad [48], L. saccharina har smalt,
udelt Blad. Alaria liar Midtribbe
og særskilte frugtbærende Blade;
A. esculenta forekommer alm. langs
Norges Vestkyst. Chorda Filum,
som er alm. i Skandinavien, er
trind, ugrenet, indtil flere Meter
lang og uden skarp Grænse mellem
Stilk og Blad. Nogle naa aldeles
gigantiske Størrelser, f. Ex. Ma-
crocystis pyrifera (Pæretangen),
hvis Løv skal blive over 300 Meter
langt; ligesom denne danne ogsaa
Lessonia-AAfci' undersøiske Tang-
skove om Sydamerikas sydlige og
a. St.
Anvendelse. De store Laminariaceer finde ligesom Fucaceerne
forskjellig1 Anvendelse, hvor de forekomme i Mængde, dels som Gjødning,
dels til Fremstilling af Jod og Soda, dels soin Næringsmidler (Laminaria
saccharina, Alaria esculenta o. a.). Laminaria saccharina er rig paa Sukker
(Mannit) og benyttes paa sine Steder til Tilberedning af en Slags Sirup,
samt i Kirurgien til Udvidelse af Aabninger og Gange, f. Ex. Øregangen
(officinelle ere Stilkene af Laminaria Clustoni). At de kunne bruges til
det sidste Øjemed beror paa deres ejendommelige anatomiske Bygning
og Beskaffenheden af Cellevæggene. Alle Cellerummene ere inderst om-
givne af et tættere, mindre let opsvulmende Lag, men udenfor det ere
Væggene dannede af en stærkt udviklet, næsten gelatines Masse, den saa-
kaldte »Intercellular-Substans« ; denne er det især, der skrumper sammen
ved Indtørring, og som atter tager Vand op i Mængde, naar dette er
tilstede, og saaledes atter udvider sig indtil det 5-dobbelte Rumfang.