Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cyclosporeæ.
49
Bevægelser sætte dette i Omrullen. Efter Befrugtningen omgiver
Ægcellen sig med en Cellevæg og spirer strax, idet den sætter sig
fast [49 F] og under Celledeling voxer ud til en ny Plante.
1. Fam. Fucaceæ. Almindelige ved vore Kyster ere: Fucus
vesiculosus [49] med Thallus uden Indskjæringer i Kanten og med
to Blærer liggende ved Siden af hinanden; F. serratus [50] uden
Blærer, men med savtakkede Rande; Ascophyllum nodosum har
mere trinde Skud, som hist og her ere blæreformigt opsvulmede;
51 Sargassum bacciferum.
Et Stykke af Thallus i nat.
Størrelse.
50. Savtang (Fucus serratus). a. Et Stykke af en Hanplante, der i nogen Tid
har ligget udsat for Luftens Paavirkning. Smaa orangegule Vorter, dannede af
Sædgjemmer, ere fremkomne uden for Hanskaphidiernes Mundinger (nat. St.).
b. Tværsnit gjennem Enden af en Hunplantes Gren, saa at Hunskaphidierne sees.
(X 4).
Halidrys siliquosus har Svømmeblærerne afdelte ved Tværvægge;
Himanthalia lorea, som findes paa Vestkysten af Norge, har
smalle, svagt grenede, skaphidiebærende, enaarige Skud, som ud-
springe fra en kort og bred, knaplignende, overvintrende Stamme-
de!. Historisk bekjendt fra Columbus’s Rejse er Sargasso-Tangen
{Sargassum bacciferum, Fig. 51), der træffes i store, svømmende,
løsrevne Masser i alle store Verdenshave, i største Udstrækning
i Atlanterhavet paa Højden af de canariske og azoriske Øer og
over ad Bermudas Øerne; karakteristisk for Slægten ere de stil-
kede, kuglerunde Luftblærer; Løvet er her rigere udformet end
Warming: Syst. Botanik. 3. Udg. 4