Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Myxophyceæ.
mange ved Dannelsen af simple Formeringsakineter (Cliamæsiphon)
eller Synakineter (saakaldte »Hormogonier« hos Nostocaceer,
Lyngbyaceer, Scytonemaceer m. fl.). Hos mange afsluttes Væxt-
perioden ved Dannelsen af hvilende Akineter eller Apianosporer.
Disse Alger ere meget lavtstaaende og slutte sig gjennem
deres laveste, farveløse Former (visse Bakterier) til farveløse Fla-
gellater paa en lignende Maade som Volvocineerne og Syngeneticæ.
Da senere Tiders Undersøgelser have vist, at chlorophyl-
løse Former (visse Bakterier og Svampe) kunne optage de for
deres Livsvirksomhed nødvendige Kulstofforbindelser fra saa simple
organiske Forbindelser som f. Ex. Myresyre og Urinstof, mene
nogle Botanikere, at de chloropliylløse Former (Bakterierne) ere
de mere oprindelige, de chlorophylholdige (Myxophyceer og Rhodo-
phyceeij senere opstaaede. Herfor menes ogsaa morfologiske
Grunde at tale, idet Cellen er relativt mindre udviklet hos Bak-
terierne , Membranen er ikke celluloseholclig og synes direkte
frembragt ved Omdannelse af det ydre Protoplasmalag, Celle-
kjernen er lidet differentieret, og Chromatophorer ganske mangle.
Hos visse Bakterier (f. Ex. Bacillus virens, Purpur-Svovlbakterierne)
optræde vistnok Farvestoffer (Chlorophyl, Bacteriopurpurin), men
disse ere endnu ikke bundne til bestemt formede Chromatophorer;
dette findes først hos de højeste Myxophyceer (f. Ex. Phragmonema'),
hvor ogsaa Cellekjernen og Membranen kan være videre differentieret.
Schizophyterne deles i 2 Ordener.
1. Myxophyceæ.
2. Bacteria.
1. Orden. Myxophyceæ, Blaagrønne Alger.
Samtlige blaagrønne Alger kunne assimilere Kulsyre ved et
chlorophylholdigt Farvestof (Cyanophyl); men Chloropliyllet i dette
er dækket af et blaat (Phycocyan) eller rødt (Phycoerythrin, f. Ex.
hos Trichodesmium erythræum i det røde Hav) Farvestof, som kan
udtrækkes af dem i koldt Vand. Hos de fleste gjennemtrænger
Farvestoffet hele Protoplasmaet (undtagen Cellekjernen), men hos
enkelte (f. Ex. G-laucocystis, Pliragmonemd) findes svagt uddan-
nede Chromatophorer. Hvor Cellerne ere forenede til Traade,
kan findes en Differentiering i Spids og Basis (Bivulariaceæ) og
mellem almindelige vegetative Celler og Grænseceller (Hetero-
cyster), der ikke kunne dele sig, og som adskille sig fra de al-
mindelige, vegetative Celler ved Størrelse og Indhold [56 h], idet de