Den Systematiske Botanik

58 Bacteria. Individer i livlig Deling, indlejrede i en G-elémasse, der enten indeholder kun een eller undertiden flere af de ovenfor nævnte Former. Individerne kunne tilsidst sværme ud og fortsætte deres Udvikling i isoleret Tilstand. Saadanne Gelémasser forekomme især paa fugtige Spisevarer (Kartofler o. a.), paa Overfladen af Vædsker med raadnende, raa eller kogte Stoffer o. s. v. Naar Bakterierne og deres Gelé formere sig saa stærkt, at der ikke er Plads paa Overfladen af Vædsken, lægger Geléhuden sig i Folder. Bakteriernes Celler ere byggede som andre Planteceller, forsaavidt deres ringe Størrelse har tilladt os at se dette. Celle- væggen viser kun undtagelsesvis Cellulosereaktion (hos Sarcina, Leuconostoc; endvidere hos en Eddikebakterie, Bacterium xylinum); den har altid et geléagtigt Yderlag. Cellekroppen synes for det meste at være et ensartet eller fintkornet Protoplasma. Meget faa Arter (f. Ex. Bacillus virens} indeholde Bladgrønt; andre ere rødfarvede (Purpur-Svovlbakterierne); de fleste ere farveløse. Det er uvist, om den røde Farve hos Micrococcus prodigiosus, og Far- verne hos forskj ellige andre findes i Væggen eller i Indholdet. Bacillus Amylobacter viser før Sporedannelsen med Jod Reaktion paa et stivelselignende Stof. Nogle Bakterier indeholde Svovl (se p. 66). I nyeste Tid har man troet ved Hæmatoxylinfarviiing at kunne gjøre en endog meget stor Kjerne synlig i flere Bak- terier. Ved Undersøgelsen af Bakterier spille kunstige Farvninger med Anilinfarver en vigtig Rolle (især Methylviolet, Gentiana- violet, Methylenblaat, Fuchsin, Bismarckbruiit og Vesuvin). Bevægelser. Mange ere selvbevægelige; de lange Traade af Beggiatoa bevæge sig som Oscillaria’s. Hos alle selvbevæge- lige Former er det ved Farvningsinethoder lykkedes at gjøre Ci- lier synlige; mange Former have 1, andre flere Cilier i den ene eller i begge Ender [57]; de ere Forlængelser af Geléhylsteret, ikke som hos andre Alger af Cellekroppen (Protoplasten; efter Zopf er Cilien dog en Fortsættelse af denne, og kan trækkes ind). I øvrigt bevæge de sig som Sværmeceller (med Rotation om Længdeaxen, og i ubestemte Baner), men begge Ender have samme Værdi. Ciliedannelsen og Sværmedygtigheden indtræde efter Zopf kun da, naar det bliver nødvendigt for Cellen at komme fra dybere Lag af Næ- ringsmidlet til den rigeligere Ilt bydende Overflade. — Med Sværme-