Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Bacteria.
Individer i livlig Deling, indlejrede i en G-elémasse, der enten
indeholder kun een eller undertiden flere af de ovenfor nævnte
Former. Individerne kunne tilsidst sværme ud og fortsætte deres
Udvikling i isoleret Tilstand. Saadanne Gelémasser forekomme
især paa fugtige Spisevarer (Kartofler o. a.), paa Overfladen af
Vædsker med raadnende, raa eller kogte Stoffer o. s. v. Naar
Bakterierne og deres Gelé formere sig saa stærkt, at der ikke er
Plads paa Overfladen af Vædsken, lægger Geléhuden sig i Folder.
Bakteriernes Celler ere byggede som andre Planteceller,
forsaavidt deres ringe Størrelse har tilladt os at se dette. Celle-
væggen viser kun undtagelsesvis Cellulosereaktion (hos Sarcina,
Leuconostoc; endvidere hos en Eddikebakterie, Bacterium xylinum);
den har altid et geléagtigt Yderlag. Cellekroppen synes for det
meste at være et ensartet eller fintkornet Protoplasma. Meget
faa Arter (f. Ex. Bacillus virens} indeholde Bladgrønt; andre ere
rødfarvede (Purpur-Svovlbakterierne); de fleste ere farveløse. Det
er uvist, om den røde Farve hos Micrococcus prodigiosus, og Far-
verne hos forskj ellige andre findes i Væggen eller i Indholdet.
Bacillus Amylobacter viser før Sporedannelsen med Jod Reaktion
paa et stivelselignende Stof. Nogle Bakterier indeholde Svovl
(se p. 66). I nyeste Tid har man troet ved Hæmatoxylinfarviiing
at kunne gjøre en endog meget stor Kjerne synlig i flere Bak-
terier.
Ved Undersøgelsen af Bakterier spille kunstige Farvninger
med Anilinfarver en vigtig Rolle (især Methylviolet, Gentiana-
violet, Methylenblaat, Fuchsin, Bismarckbruiit og Vesuvin).
Bevægelser. Mange ere selvbevægelige; de lange Traade
af Beggiatoa bevæge sig som Oscillaria’s. Hos alle selvbevæge-
lige Former er det ved Farvningsinethoder lykkedes at gjøre Ci-
lier synlige; mange Former have 1, andre flere Cilier i den ene
eller i begge Ender [57]; de ere Forlængelser af Geléhylsteret,
ikke som hos andre Alger af Cellekroppen (Protoplasten; efter
Zopf er Cilien dog en Fortsættelse af denne, og kan trækkes
ind). I øvrigt bevæge de sig som Sværmeceller (med Rotation
om Længdeaxen, og i ubestemte Baner), men begge Ender have
samme Værdi.
Ciliedannelsen og Sværmedygtigheden indtræde efter Zopf kun da,
naar det bliver nødvendigt for Cellen at komme fra dybere Lag af Næ-
ringsmidlet til den rigeligere Ilt bydende Overflade. — Med Sværme-