Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Bacteria.
Ilt. I levende Dyr findes kun vegetative Celler. Men Arten er en
facultativ Parasit, der i første Linie er Saprophyt, og kun
som saadan danner den Sporer.
Bacillus Tuber culosis fremkalder Tuberkulose (hos Mennesker,
endvidere hos Husdyr, hos Hornkvæg kaldet »Perlesyge«); den
er en udpræget Parasit, kan dog ogsaa leve saprophytisk; den
er stavformet, ofte en Smule krummet, og kjendes blandt andet ved
Farvninger ; (naar den er farvet med alkalisk Methylenblaatopløsning
eller med Karbolfuchsin, beholder den i Modsætning til de allerfleste
andre bekjendte Bakterier Farven i lang Tid selv i Mineralske-
oplosninger) ; den danner sandsynligvis Sporer, der ere meget mod-
standsdygtige mod Varme, lufttørring osv.
Bacillus leprce fremkalder Spedalskhed, Bacillus mallei Snive,
Bacillus tetani Stivkrampe (Tetanusbacillen er meget almindelig i Jord).
Bacillus diphteriæ, Bacillus typhosus (typlioid Feber), Bacillus oedematis
madigni (»Vibrion septique«), Svinerosens Bacil o. s. v.
Pathogene Skruebakterier:
Spirochæte Obermeieri [58] fremkalder Tilbagefaldstyphus
(Febris recurrens); under Feberanfaldene optræder den i Blodet,
men under de feberfrie Mellemrum er den ikke til at finde.
Obligat Parasit.
Spirillum Choleræ asiaticæ fremkalder utvivlsomt Cholera
asiatica; en overordentlig bevægelig Spiril, der ogsaa findes i korte,
krummede Led (derfor kaldet »Kommabacillen«), og lever i den
Syges Tarm; den udskiller en stærk Gift, der trænger ind i Legemet.
Den lader sig let kultivere som Saprophyt.
Meget taler for, at ogsaa en Mængde andre Infections-
sygdomme (Syphilis, Kopper, Skarlagensfeber, Mæslinger, gul Feber
etc. etc.) skyldes snyltende Bakterier, men hidtil er det ikke
lykkedes at eftervise saadanne med Sikkerhed.
Af flere af de ovenfor beskrevne snyltende Bakterier (f. Ex.
Honsekoleraens og Miltbrandens) er det lykkedes ved særegne
Dyrkningsmethoder (rigelig Ilttilgang, høj Varme, antiseptiske
Stoffer) at tilvejebringe fysiologiske Varieteter, der adskille
sig fra de i Naturen forekommende ved en ringere Grad af
»Virulens«, o: ved at fremkalde langt ringere og mindre farlige
Symptomer hos de. Dyr, paa hvilke de indpodes. Fremstillingen
af slige fysiologiske Varieteter har faaet stor praktisk Betydning
derved, at de kunne benyttes som Vakciner, d. v. s. disse godartede