Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Florideæ.
77
at danne mangecellecle Complexer af Karposporer [74 A] eller for-
grenede, sporedannende Traade (f. Ex. hos Ceramiaceæ, Rhodo-
mélaceæ, Sphærococcaceæ, Rhodymeniaceæ, Gigartiniaceæ).
6) Hos Corallinaceæ deles talrige Celler (Anlæg til Kar-
pogongrene), som staa tæt ved Siden af hverandre, og danne en
Skive, hver i to laterale og een Midtcelle; een af disse laterale Celler
uddannes til Trichogyne; Trichogynerne ere dog kun fuldt udviklede
og befrugtningsdygtige i Midten af Skiven; de to Celler, som ikke
uddanne Trichogyne, i hver Karpogoniegren, synes at være Auxiliar-
celler. Naar Befrugtningen er foregaaet, er det sandsynligt, at der
skeer en Fusion mellem Trichogynen og Auxiliarcellerne, hvorefter
alle Auxiliarceller smelte sammen til en stor skiveformet Fusions-
celle; fra Kanten af denne dannes nogle TJdvæxter, som afgrænses
ved en Væg og som enten danne Karposporer eller forblive sterile.
De optrædende Grupper af Karpogoniegrene og-Auxiliarceller kaldes
Prokarpium (Frugtanlæg). Fusionen mellem Ooblastenicellen eller selve
Ægcellen og en Auxiliarcelle, bor dog ikke opfattes som en Kjønsakt,
men maa nærmest sammenlignes med den Fusion, der under visse Om-
stændigheder kan finde Sted mellem de Konidier, som fremkomme ved
Ustilaginesporernes Spiring, og hvis nærmeste Formaal synes at være at
samle en større Mængde Næringssubstans hos Celler, som skulle fortsætte
Udviklingen.
Tilsidst dannes der saaledes et sporedannende Væv af for-
skjellig Størrelse og Skikkelse, et Cystokarpium (ogsaa. kaldet
Frugtkjerne, Nucleus), som enten kan være aldeles frit [74E]
eller bliver omgivet af et forskj elligt formet Hylster [74 A], som
man har kaldt Perikarpium eller Involucrum; efter dette kan
man ogsaa dele Florideerne i: G-ymnosporeæ, Nøgensporede
(f. Ex. Ratrachospermum, Nemalion, Ceramium ni. fl.) og An g i o-
sporeæ, Dæksporede (f. Ex. FurceUaria, Lejolisia, Délesseria,
Melobesia ni. fl.).
1. Fam. Lemaneaceæ. Biunagtige, i ferskt Vand levende Alger,
som mangle Tetrasporer, og hos hvilke de sparsomt forgrenede, af
mange Cellerækker sammensatte, frugtbærende Traade voxe frem fra en
Forkim, bestaaende af en enkelt, grenet Cellerække. Lemanea fluviatilis,
ofte paa Klipper eller Stene i raskt flydende Bække.
2. Fam. Helmintliocladiaceæ. Tetrasporer mangle i Regelen
(f. Ex. hos Nemalion), eller opstaa 1 i hvert Tetrasporangium (f. Ex.
Batrachospermum), og kun lios Liagora dannes 4 korsvis liggende Tetra-
sporer. Chantransia corymbifera bestaaer af simple, grenede Cellerækker
og er en selvstændig Art; men flere af de i ferskt Vand forekommende
og før til Chantransia henregnede Former ansees nu (ifølge Siro dot s
Undersøgelser) for at være Forkim af Batrachospermum-Nrier. Ved Karpo-