Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
88 andetsteds hen. Dog ikke ud til den anden Ladegaard, men ud i Nordsjælland som Fiskemester i Københavns og Frederiksborg' Len. Med andre Ord Ladegaarden i kgl. Majest.s Have uden for Byen blev nedladt. Den havde vel ikke været i Stand til at vde, hvad der skulde bruges paa Københavns Slot, og Blandingen af et konge- ligt Lysthus og en Ladegaard har mulig ogsaa vist sig uheldig. Den nye Ladegaard, som Foderet skulde sendes hen til, er Lade- gaarden ved Aaens Udløb i Peblingesøen. Den blev netop færdig samtidig med det store Lysthus i Haven og taget i Brug mid- sommers 1623. Og del er naturligt, at Kongen, der nu har laget det nye, smukke om end beskedne lille Slot i Haven fuldstændig i Brug, ønsker at give del et Navn, der paa eengang er stateligere end Ladegaard o»- Lysthus, 02' som tillige betegner del som et kongeligt Hus. Endnu 15. November 1623 skriver Christian IV. »Lysthuset i Haven«, men under 5. Marts 1624 har vi del første Brev fra Christian IV.s Haand med Dalo: »Rossenborrig«, hvilket Navn fra nu af bestandig benyttes af Kongen. Ejendommeligt er det at se den nye Foged i Haven, ifølge sin Ed af 1. September 1623, træde i el langt intimere Forhold til Kongen end hans Forgænger, og højtideligt bedyre ikke at tilstede Nogen »Hs. Majestæts Sedler, Breve eller saadant, som paa Bordet kan blive liggendes, at bese eller Nogen bese lade, eller Nogen, som ikke bør, paa saadanne Steder og Gemakker at komme«. Der foreligger tre Beskrivelser af Kongens Have og dens Byg- ninger i Christian IV.s Tid, og af disse er Jon Olufsen Bøsseskyltes den ældste og den mest kortfattede. Han fortæller 1617, at Kongen drost’ i Land fra sil Livskib, som var saaet til Ankers ved SL Anne O 9 0 Bro, til sin Have, som dengang laa uden for Byen paa Nordsiden. Der vokser allehaande Urler og Blomster, og Urtegaardsmestren (Fogeden) hed Markus. Der staar et Slot midt i Haven med el højt Taarn, overmande smukt bygget; der er ypperlige Værelser med forgyldte og malede Billeder; der er Vellugt overall og midt i Haven staar Kongens Billede udhugget af Alabaster. Mere udførlig er Prins Christian d. y. af Anhalt, som besøgle Rosenborg i 162325). Naar man hidtil har opgivet at faa Prinsens Beskrivelse al Slottet til at passe med Forholdene, ligger del i, al man ikke har formaaet at se bort fra det for os tilvante og har arlemt, al Hovedindgangen til Rosenborg' ikke var, hvor den er nu, o J O O O 1 7