Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

98 senere Dronning, faar man en uhyggelig Anelse, naar man hører, at Gruppen — efter at Frederik III. var bleven Konge, — paa Sophie Amalies udtrykkelige Ønske blev ført til København og op- stillet i Rosenborg Have27). Dronning Sophie Amalie har ønsket at have Forsmædelsen for Øje, for intet Øjeblik at glemme. Nu var det hende, der havde Magten — ve de overvundne! Den næste Beskrivelse, vi har over Rosenborg, findes i den Rej- seberetning fra 1634, som Sekretæren hos den franske Gesandt, Grev Claude d’Avaux, Charles Ogier, har forfattet straks efter sin Hjemkomst og udgivet i 1656. Grev cFAvaux repræsenterede Ludvig XIII. ved den udvalgte Konges Bryllup 1634, og hans Sekretær for- tæller, at »Gesandten d. 1. September af Korfitz Ulfeld og Johan Bille blev ført ud i Kongens Have, i hvilken Kongen har bygget et smukt Hus. Der er her en stor, hvælvet Sal og i samme en Mængde smukke Malerier, de fleste fortræffelig udført, som fore- stiller Menneskets Arbejder og Adspredelser i de forskellige Aldre. Der er ogsaa et Værelse med Marmorfliser, i hvilket findes Por- trætter af Kongen og hans Slægt. En smuk Badstue haves ogsaa her, og alt er i det hele taget bekvemt og prægtigt indrettet. Det allermærkelig’ste er, at Kongen fra sit Sovekammer ved Hjælp af Kæder og Tallier kan lade en Vindebro — som er ret langt borte — gaa op og ned. Haven er omtrent lige saa stor som Tuilerie-Haven i Paris, men uden dennes lange og prægtige Alleer. Den Danske Have synes mere at skulle tjene en fornuftig Husfader til Nytte og Be- kvemmelighed, end til at vise kongelig, d. v. s. overflødig Pragt. Den 7. September lod Kongen vor Gesandt vide gennem Korfitz Ulfeld, at han efter Middagsmaaltidet vilde være al finde i Haven, saafremt Hr. Gesandten vilde'forføje sig derud. Kl. 2 tog han alt- saa ud i Haven med fire af sine Ledsagere og blev modtaget af Kongens Sønner Christian og Hans Ulrik. Kongen spadserede alene i Haven og gik Hr. Gesandten i Møde. Denne hilste ham med en dyb Bøjning, som Kongen besvarede. Kongen satte derpaa sin Hal paa Hovedet og Hr. Gesandten ligesaa. Da Kongen saa, at vi (de fire Ledsagere) nærmede os, tog han Hatten af for os. Hr. Ge- sandten benyttede sig af det Italienske Sprog og sagde, at dette var en lykkelig Dag, da han havde faaet sit Ønske opfyldt, at komme