Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
102 saucens Stilformer sig kun i det Dekorative: Vinduesfrontonerne med de antike Hoveder; Nicher, Volutter, Obelisker og mytologiske Figurer paa Gavlene, horizontale Baand og Dør-og Vinduesindram- ninger al Sandsten. Endelig et Par Søjler for at markere Hoved- indgangen i Loggiaen paa 1. Sal og oven over dem toSandstensbuer og to Stykker Balustrade med Ornament i Beslagværk (S. 45). Fra den gamle, middelalderlige Borg har Rosenborg bevaret Taarnene, Rundelerne som de hed, enten de var runde eller fir- kantede, men nu er de flyttede. De havde oprindelig, af Hensyn til Forsvaret, deres Plads paa Bygningens Hjørner. Dette besørges ved Rosenborg al Udenværkerne; Taarnene, der paa deres nye Plads giver Bygningen mere Artikulation, er nu kun til Pynt. De er trukket bort Ira Hjørnerne, ind paa Østfagaden, og er samtidig voksel op over Tagel. Med deres høje, slanke Spir, som er gen- nembrudt i flere Opbygninger, fremkalder de Indtrykket af Statelig- hed og Fornemhed. Ogsaa de store Vinduer vidner om den ny Tid, men frem for alt Sidetrapperne. Trappen var paa Middelalderens Borg det mest saarbare Sted, det der særlig maatte dækkes og værnes. Den smalle Vindeltrappe i den massive Rundel med den snævre Dør var der- l°r Bygningens eneste Forbindelse mellem de forskellige Stokværk. Paa Rosenborg lægges Trappen uden for Huset, frit og utildækket, gæstmildt aabnende sig for Adgang fra hægge Sider af Trappetaarnet og førende op til en bred, rummelig Portal. Vi skal senere komme tilbage til dette Trappeanlæg, vistnok det første her i Landet der bryder med Overleveringen fra Middelalderen. Renaissancen træder rigere og fyldigere frem i Værelsernes De- koration end i dens ydre Arkitektur. Bygmesteren synes at have studeret de forskellige arkitektoniske Lærebøger— »Søjlebøgerne« — i ringere Grad end Snedkerne og Billedhuggerne. Det er særlig- disse, der lever højt paa disse Bøger. De benytter Stikkene i dem som Fortegninger og muntrer sig af Hjærtens Lyst paa Kaminer og i Lolts- og Vægpaneler med Cartoucher, Obelisker, Løvehoveder, Figurer og Rammeprofiler. Søjler og Pilastre opfattes ikke som arkitektoniske Led — i deres Egenskab af bærende Elementer, — men anvendes rent dekorativt, og paa dem ødsler Tidens Kunstnere al deres fantastiske, muntre og frodige Ornamentik. Noget af det nye, Tiden havde bragt med sig, var Stukkaturloftet eller, som det hed dengang, del uddønikede Loft. Snart ser vi