Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

säai 108 bl. a. Brunsvig og Berlin. Hans Videbegærlighed og Interesse for Bygningsværker i de Byer han drog igennem omtales af Samtiden, og det er sandsynligt, at Trappeanlæget i Slotsgaarden i Berlin, en Arv Ira de middelalderlige tyske Slotsbygninger, har sat sig fast i hans Erindring — et lignende fandtes i Slotsgaarden i Hartenfels ved Torgau i Sachsen og et andet paa Lysthuset i Stuttgart. Side- Li appel ne i Beilin og i Stuttgart er senere nedbrudt, men Anlæget i Hartenfels staar endnu og viser i Princippet stor Lighed med Rosenborgs oprindelige Trapper. Man finder lignende Anlæg i Forbindelse med en Platform eller Repos i Højde med 2. Stokværks Gulvflcide ved fleie tyske Raadhuse fra Middelalderen, men Forbin- delsen med et Trappetaarn, der først tager sin Begyndelse Ira 1. Stok- værk, synes ejendommelig for Hartenfels, Slottet i Berlin og Rosenborg. For den indre Udsmyknings Vedkommende synes især Stukkatur- mestren Vilhelm Dresler fra Schmalkalden, hvad alt Meldahl har gjort opmærksom paa, at have haft Betydning. Efter den Paavirk- ning, dei synes at kunne spores fra Udsmykningen af Rummene i Slottet W ilhelmsburg i Schmalkalden — de fantastiske Hoveder paa Søjlebaseine i Christian IV.s Forstue og Malerierne i Viuduespanelets Fyldinger sammesteds — tør man mulig slutte, at der gennem Mester Vilhelm er hidkaldt andre Haandværkere fra hans Fødeby. At ikke flere Lighedspunkter kan paavises, turde have sin Grund deri, at Kon- gens Vinterstue har faaet en ganske ny og original Udsmykning å la ch i no i se, og at alle de følgende Værelser i Bygningen senere er bleven forandrede og ikke har noget tilbage af den oprindelige Dekoration. Ved Istandsættelse af den lange Sal i 1858 forsvandt de sidste Rester al Vindueslysningers og Kappers oprindelige smukke De- koration i stafteret Sluk, som er gengivne foran S. 47. Salen har af sin Udsmykning i Christian IV.s Tid nu kun Kongens Marmor- busle over den sydlige Kamin (S. 81). Den er betegnet 1644, men det vides lige saa lidt, hvem der har været Mester for den, som del vides hvem der har hugget de forskellige Sandstensfigurer, som pryder Porten, Gavlene og det store Taarn. I Rentemesterregnskaberne lor 16L8 forekommer der under 2. Mai en Udgift til store Billeder, som Lorenz Gröszner Billedhugger udfører til kgl. Majst.s Behov. Figurerne bærer, med Undtagelse af de fire Aarstider paa det store Taarn, ganske Præget af at stamme fra en nederlandsk Mesters Haand. De fire nævnte synes mere at vidne om italiensk Indflydelse. Al forskellige Poster i Regnskaberne faar man den Oplysning,