Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
stod endnu her i 1698 og beskrives i det af Holck trykte Inven-
tarium S. 125 som en udhuggen Stenkakkelovn med Dronning
Anna Cathrines Navnetræk.
Kaminerne i de daglige Opholdsværelser synes saaledes mere
at have været til Pynt end til Brug. At man ikke længer kunde
nøjes med den store, aabne Kamin fremgå ar ogsaa af de Under-
søgelser, der er foretaget i enkelte af Kaminerne paa Rosenborg.
Det har ved disse vist sig, at de ikke har været benyttet som Ild-
steder, hvilket kun kan forklares ved, at der har været anbragt
Ovne i dem eller foran dem.
At man andetsteds ikke var naaet saa langt frem paa Opvarm-
ningsomraadet ses af, at Christian IV. ifølge Rentemesterregn-
skaberne i 1615 sendte en Mand over til sin Søster Dronning
Anna af England for at sætte Kakkelovne op i hendes Værelser.
Det Gæstebud som Christian IV. 22. Juli 1615 holdt i Haven, og som af
Sivert Grubbe — en af Deltagerne — udtrykkelig fremhæves som prægtigt,
har uden Tvivl lundet Sled i Forstuen, som kort i Forvejen (se S. 48) var
bleven færdig i sin oprindelige Skikkelse, — det ligger i alt Fald nær at tænke
sig et prægtigt Gæstebud anrettet i Havens anseligsle og nyeste Sal. Del
har vel nærmest været et Siågs Indflytningsgilde, det første i en hel Række af
Gilder, ved hvilke den gæstfrie og muntre Konge saa en Del af Rigets gode
Mænd som Gæster i sin Have. Om senere Gilder herude fortæller Sivert
Grubbe32), at der blev drukket mere end tilstrækkeligt eller at der blev drukket
udmærket, men intet laar — som det første — Betegnelsen prægligt.
Kongen er i sine Dagbøger meget sparsom med Optegnelser om sine Op-
hold i Haven. Om han har boel her eller paa Københavns Slot, naar han laa
i København, faar man i Reglen ikke at vide. Det synes, som om han kun,
naar der var særlig Anledning dertil, føjer til i Dagbogen, at det og del fandt
Sted i Haven33). Som naar han holder Ret paa Slottet, modtager fremmede
Gesandter her eller indbyder nogle af Borgerskabet til Gilde til Gengæld for,
at han tre Dage forinden har været deres Gæst uden for Byen, hvor de havde
skudt om en Okse, en yndet Form for Skiveskydning, der antagelig fandt
Sled paa Datidens Skydebane ved »Fugleslangen« tæt uden for Kongens Have,
hvor nu Statens Museum for Kunst har sin Plads, — den ses iøvrigt paa Ud-
snittet af v. Wijcks Stik S. 13 lige til venstre for Nikolai Kirke. Eller som
naar han 25. Oktober 1635 efter Regenskirkens Indvielse har de Højlærde til
Gæst hos sig paa Rosenborg.
Om Fru Kirstens Ophold paa Rosenborg vides endnu mindre end om
Kongens; hun havde laget de for Kvindesiden bestemte Værelser i Stueetagens
sydlige Halvdel i Brug, og det er sagtens til et af disse, at hendes forargelige
Udflugt med Ringreven fandt Sted paa hendes spæde Datter Marie Katrines
Begravelsesdag 28. (?) September 1628. Da Gæsterne efter Jordefærden skulde
gaa til Bords, fortæller en Samtidig, løb Fru Kirsten bag ned af Slottet og kørte