Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

IV. ROSENBORG OG LYSTHUSENE I KONGENS HAVE EFTER CHRISTIAN IV.s DØD A. 1648—1699. M idten af 1600-Tallet er et Vendepunkt i Rosenborgs og Havens Historie. Lønportens Sløjfning 1643 betegner Nedlæggelsen af den gamle Østervold. De tidligere Planer (S. 14) blev nu gjort til Virke- lighed. Byen blev udvidet og Volden med Stadsgraven — som afmærket i 1629 — i en Bue ført Ira Nørreport for Enden al Nørre- gade, uden om Rosenborg og ned til Værket ved St. Anne. Rosenborg kommer saaledes til at ligge inden for Byens Volde og mister Karakteren af et landligt Lysthus ude i det fri. Og med Frederik III.s og Sophie Amalies absolutistiske Tendenser bliver Rosenborg Favoritslottet i København. Lille og indskrænket i Rum som det forekommer os, dannede det ikke blot en lysere og be- kvemmere og tilmed rummeligere Bolig end Københavns Slot, men det var tillige forholdsvis frit for ydmygende Minder om Adelens Overmagt i Almindelighed og om Leonora Christines og Korfitz Ulfelds i Særdeleshed. Af Udtryk i Malerens Regnskaber, særlig’ over Bortfjernelsen al den i Anledning af Sorgen paamalede sorte Farve, fremgaar det, at der straks efter Frederik III.s Tronbestigelse er foregaaet store For- andringer i Benyttelsen af Slottets Værelser. Naar det i et af Villum Billedet forestiller Murpillerne ved Grønne Bro med »Positurbørnene« Herkules og Mars udført af C. A. l’Amoureux omtrent 1686. 15