Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

ROSENBORGS HISTORIE er tidligere behandlet af F. R. Friis i hans Sam- linger til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie og af Dr. P. Broch i »Histo- riske Efterretninger om Rosenborg Slot«. Da Friis i 1872—1878 udgav sine Samlinger, var han ukendt med den store Mængde Stof til Slottets Historie, som lindes i Partikulærkammerets Bygnings- regnskaber fra 1707—1772. Hans Arbejde slutter derfor, for selve Slottets Ved- kommende, med 1706. Dr. Broch yder, hvad Bygningshistorien angaar, intet ud over det af Friis fremdragne. Og det er saa meget mere mærkeligt, som denne Forfatter ses al have haft Adgang til de oven nævnte, righoldige Bygningsregnskaber, som Friis vistnok ikke har kunnet kende, men kun for at benytte dem i personalhistorisk Øjemed. Friis, hvis uegennyttige Flid og Interesse var lige saa uomtvistelig som hans rørende Beskedenhed, vilde have undgaaet mange Fejl og faaet et langt større Udbytte af sit af Datiden lidet paaskønnede Arbejde, om han havde været fortrolig med Rosenborg som Bygning. Man maa, for fuldt at udvinde gamle Bygningsregnskaber, vide nøje Besked med alle vedkommende Bygnings Detailler, stadig under Arbejdet med Dokumenterne i Arkivet have alle Forhold i Bygningens Indre og Ydre nærværende, kende alt lige til Antallet af Ruder i Vinduerne og af Trin i Trapperne o. s. v. Har man ikke el ind- gaaende, fortroligt Kendskab, vil man ved Anvendelse af Regnskaberne paa de foreliggende Forhold stadig være udsat for at komme til at begaa Fejlslutninger. Efter at have syslet med Rosenborg daglig, i mere end en Menneskealder, havde Forfatteren af disse Linier ment sig i Besiddelse af en saadan Fortro- lighed, indtil han — efter at de første seks Ark af denne Bog var trykt — op- dagede, al ogsaa han havde begaaet en Fejlslutning paa Grund af manglende Kendskab. Denne manglende, sidste intime Fortrolighed opnaaede han, da der i Februar d. A. i Anledning af Varmerørs Indlægning blev hugget Huller i Muren, hvorved der viste sig Forhold, som leder til den Antagelse, at det »nye Lysthus«, som Christian IV. begyndte paa i 1608, og som man tidligere havde anset for identisk med et af de mindre Lysthuse herinde, i Virkeligheden er Begyndelsen til »det store Lysthus« i Haven og endnu for Vestfacadens Ved- kommende staar inden i Rosenborgs Mur. Den herved nødvendiggjorle Rettelse findes S. 226 fg. Rosenborg, Mortensaften 1914. BERING LIISBERG.