Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

116 Spindesiden. I Stedet for Christian IV.s næsten moderne W. C. rykker nu — et afgjort Tilbageskridt — Natstolen3) ind i Huset. Det synes, som om man ikke efter hans Død har kunnet holde Vandværket i Gang. Men Sophie Amalie lod det ikke blive ved denne ene nye For- bindelse mellem Stue og 1. Sal. Med den Forkærlighed hun havde for alt, hvad der kom fra Frankrig, indfører hun baade paa Køben- havns Slot, paa Sophie Amalienborg4) og paa Rosenborg det sidste nye Ira Seinestaden, den netop paa den Tid (1649) opfundne og som Tidens største Mærkelighed5) udskregne »ascenseur« Maskin- stolen eller den opfarende Stol, nu Elevatoren. Paa Rosenborg fik den sin Plads i Udbygningen ved det nordvestlige Taarn, hvor Christian IV. ved Siden af sit Taarnkammer (S. 34 Nr. 2) havde haft et Sølvskab og en Trappe ned til den dobbelte Kælder. Sølvkammeret derimod, som laa under den store Vindeltrappe (S. 34 Nr. 12), det eneste hvælvede Kammer i Slottet, blev lavet om til et Kabinet for Dronningen og malet med »Grotesken og rundt omkring med Gardiner6)«. Stengangen uden for dette Kabinet blev ved Hjælp af et Skille- rum 7) lige op til den sydlige Dørstolpe til dette Kabinet delt i to om- trent lige store Dele, hvoraf den sydlige Del blev indrettet som en Forstue foran den sydlige Endesal, der efter Frederik III.s Tron- bestigelse blev benyttet af Kongen, ligesom Taarnkammeret ved Siden af blev Kongens Kabinet. Den foran omtalte nye Trappe førte fra denne Forstue op til Taarnkammeret paa 1. Sal (S. 35 Nr. 11) Dronningens Jomfruers Kammer8). Brudesalen (Nr. 10) betegnes 1652 som Sovekammer9); et af de smalle Værelser (Nr. 8 eller 9), »hvor Glasflaskerne staar«, kaldes Glaskammeret10). Den store Midtersal, senere »Rosen« 1X), hedder under Frederik III. og Christian V. den røde Sal12). Den nordlige Endesal hed som før den buntede Sal, men Taarnkammeret derved (S. 35 Nr. 3), til hvilket Elevatoren førte op, blev efter Tidens Krav13) til en fornem Dames Værelse indrettet som et kinesisk lakeret Kabinet. Væggene blev dækket med Panel- værk, i hvis Fyldinger blev anbragt Figurer i svagt Relief, som derpaa blev strøget med en Broncelak, i hvilken en Mængde Halv- ædelstene, Koraller og Perlemor frembragte et rigt Farvespil. Frederik III.s Kunstkammer, som omtales i Glarmesterregnska- berne 1656, var vistnok Kabinettet ved Regaliekammeret (S. 36 Nr. 2). Forandringerne i de øvrige Værelser synes, med Undtagelse af