Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
118 den moderne Dekoration af Værelset ved Siden af Sengekammeret, som straks skal blive omtalt, at have indskrænket sig til Kaminerne i de to store Endesale i Stuen. Det synes, som om de Obelisker eller Pyramider, der oprindelig prydede Kaminerne her, ikke har fundet Naade for Kongeparrets Øjne. De er nemlig bleven fjernede og i deres Sted blev der i Dronningens Gemak (S. 34 Nr. 3) anbragt et Par Krystalprydelser14), medens en barok Alabastgenius blev sat løst op paa hvert Hjørne af Gesimsen. Paa Kaminen i den sydlige Endesal (S. 34 Nr. 10) blev de to Pyramider, som maa have afsluttet Volutterne over Gesimsen, erstattet af to lignende Genier. Da der i det nordlige Taarnkammer ved Riddersalen (S. 36 Nr. 5) findes en Kamin fra Frederik III.s Tid (S. 92) med et Par ganske lignende Figurer, tør man sikkert slutte, at de alle skyldes Frederik III.s eller Sophie Amalies Tilbøjelighed til at modernisere Værelserne paa Rosenborg. For at skaffe Plads til en Buste, som — vistnok urigtigt — siges at foreslille Frederik III. paa Toppen af nævnte Kamin, som vilde komme til at kollidere med Loftsbjælken oven over, har man ganske simpelt skaaret et Stykke ud af Bjælken (Se S. 75). Om Kamrene højere oppe i Taarnene haves kun faa Oplysninger. Da det øverste i det sydlige Taarn 1699 kaldes »Gamle Kaarde- kanimer«, har det mulig allerede under Christian IV. været benyttet som Opbevaringssted for blanke Vaaben. Under Frederik III. blev der derimod i Kammeret over nuv. Regaliekammer (S. 36 Nr. 1) ind- rettet et Rustkammer o«' over dette iffen et »Kunstffeværkammer«. O O O Delle hed tidligere »Kammeret ved Vægtergangen«, og herfra førte den S. 44 omtalte Løbebro fra den 1692 halvt tilmurede Dør over til Vægtergangen. Del er mulig det samme Kammer, som ogsaa be- tegnes som »Trompeterkammeret«, idet der utvivlsomt her ligesom paa de andre kgl. Slotte blev »varet paa« d. v. s. blæst til Bords af Taarnmænd15). Landets Udsugelse under Krigene 1657—1660 tillod ikke Fre- derik III. at opføre en ny Bolig for de enevældige Konger, en Bolig, der kunde betegne det fuldstændige Brud med Fortiden, der var foregaaet i 1660, og som samtidig kunde afgive Lokaler, der pas- sede for den nye Regeringsform og for dens mere indviklede Hof- ceremoniel. Ifølge delte var de mest tilbagetrukne, fjernest fra den profane Verden liggende Værelser de fornemste i Rang. Det var sikkert ogsaa derfor, al det nærmest Centrum, nærmest Senge-