Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
den moderne Dekoration af Værelset ved Siden af Sengekammeret,
som straks skal blive omtalt, at have indskrænket sig til Kaminerne
i de to store Endesale i Stuen. Det synes, som om de Obelisker
eller Pyramider, der oprindelig prydede Kaminerne her, ikke har
fundet Naade for Kongeparrets Øjne. De er nemlig bleven fjernede
og i deres Sted blev der i Dronningens Gemak (S. 34 Nr. 3) anbragt
et Par Krystalprydelser14), medens en barok Alabastgenius blev sat
løst op paa hvert Hjørne af Gesimsen. Paa Kaminen i den sydlige
Endesal (S. 34 Nr. 10) blev de to Pyramider, som maa have afsluttet
Volutterne over Gesimsen, erstattet af to lignende Genier. Da der
i det nordlige Taarnkammer ved Riddersalen (S. 36 Nr. 5) findes
en Kamin fra Frederik III.s Tid (S. 92) med et Par ganske lignende
Figurer, tør man sikkert slutte, at de alle skyldes Frederik III.s
eller Sophie Amalies Tilbøjelighed til at modernisere Værelserne
paa Rosenborg.
For at skaffe Plads til en Buste, som — vistnok urigtigt — siges
at foreslille Frederik III. paa Toppen af nævnte Kamin, som
vilde komme til at kollidere med Loftsbjælken oven over, har man
ganske simpelt skaaret et Stykke ud af Bjælken (Se S. 75).
Om Kamrene højere oppe i Taarnene haves kun faa Oplysninger.
Da det øverste i det sydlige Taarn 1699 kaldes »Gamle Kaarde-
kanimer«, har det mulig allerede under Christian IV. været benyttet
som Opbevaringssted for blanke Vaaben. Under Frederik III. blev
der derimod i Kammeret over nuv. Regaliekammer (S. 36 Nr. 1) ind-
rettet et Rustkammer o«' over dette iffen et »Kunstffeværkammer«.
O O O
Delle hed tidligere »Kammeret ved Vægtergangen«, og herfra førte
den S. 44 omtalte Løbebro fra den 1692 halvt tilmurede Dør over
til Vægtergangen. Del er mulig det samme Kammer, som ogsaa be-
tegnes som »Trompeterkammeret«, idet der utvivlsomt her ligesom
paa de andre kgl. Slotte blev »varet paa« d. v. s. blæst til Bords af
Taarnmænd15).
Landets Udsugelse under Krigene 1657—1660 tillod ikke Fre-
derik III. at opføre en ny Bolig for de enevældige Konger, en Bolig,
der kunde betegne det fuldstændige Brud med Fortiden, der var
foregaaet i 1660, og som samtidig kunde afgive Lokaler, der pas-
sede for den nye Regeringsform og for dens mere indviklede Hof-
ceremoniel. Ifølge delte var de mest tilbagetrukne, fjernest fra den
profane Verden liggende Værelser de fornemste i Rang. Det var
sikkert ogsaa derfor, al det nærmest Centrum, nærmest Senge-