Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

127 Christian IV.s Forslue danner to større romboide Malerier, hvert om- givet af fire mindre trekantede paa Siderne, Loftets Midterparti. De forestiller Gudernes lyksalige Liv i Olympen og Titanernes Kamp for at trænge derop, og skyldes mulig Anton S teen w in kel, der i alt Fald flere Gange ses at have leveret Malerier til Rosenborg23). For at bringe Rummet til at syne højere har man uden om disse Frem- stillinger, hvis øverste Parti dannes af et Gæstebud paa Olympens Top, anbragt en Frise, der er malet, meget ubehjælpsomt, som en Balustrade med Karyatider, Blomsterkranse og Guirlander forneden og smykket med Vaser foroven og med Muslingeskaller i Hjørnerne. Den samme Idee er gentaget, men langt bedre udført, i den sydlige Endesal, hvor Loftsdekorationen dannes af el firkantet Maleri, der forestiller et Orkester, som er opstillet uden om en Balustrade og musicerer. Uden om dette er der anbragt Lo Friser, den inderste med dansende og legende Genier; den yderste forestiller en Balu- strade med en Fremstilling af de fire Aarslider, repræsenteret af fire Masker som er omgivet af Genier, Blomster og Løvværk saml—for Vinterens Vedkommende — af Musikinstrumenter, Spillekort og Karnevalsemblemer. Ved Siden af disse er der paa de to Sider paa Guldgrund malet fire Landskaber og paa de lo andre fire Kvindeskikkelser, der symboliserer Architectura, Sculptura, Pictura og Geometria. Paa Fremstillingen af de tre Aarstider skyldes Ma- skerne med Genier og Blomster uden Tvivl le Coffre, medens den fjerde, Vinteren, minder om Cornelius Gissbrecht. De lo Frisestykker med dansende Genier synes ligeledes at stamme Ira le Coffre’s Haand, medens de to andre er langt ringere gjort og synes at hidrøre Ira den samme Maler, der har udført Frisen i Christian IV.s Forstue. Det kan ikke afvises, at der kan være nogen Sammenhæng mel- lem Midterpartierne i Loftet i Christian IV.s Forslue og Frisen udenom, men Midtermaleriet og den inderste Frise i Christian V.s hører øjensynlig ikke sammen. Den sidste er sat op for at udfylde et tomt Rum. Maleriet i Midten af Salen minder i hele sin Ka- rakter om de ottekantede Loftsmalerier fra Belejringsliden, som nu (indos anbragt paa Amalienborg24). Dekorationen af Vægfyldinger og Døre saa vel lier som i den røde Sal (Rosen) i andet Stokværk er ligeledes udført i Christian V.s Tid — i sidstnævnte Sal findes denne Konges Navnetræk til- lige med en Vægtskaal, en Hentydning til hans Valgsprog, paa en