Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

146 deres Karousseller eller Ringridningsfester. Det synes i alt Fald først at være Christian V., der inddrog den under Haven som et Lystkvarter, og langs den nylig anlagte Østervoldgade opførte to Væksthuse, det ene oppe ved det skarpe Hjørne til Gotersgade, omtr. hvor Destillerhuset havde ligget, det andet »Pomeranshuset« længere hen imod Slottet. Midt imellem disse, paa den Grund som nu ind- tages af den kgl. Livgardes Chefsbolig, opførte han Lysthuset med de fire forgyldte Knapper eller Lysthuset ved Pomeranshuset56). Det var to Stokværk højt og ses ved Siden af de to omtalte Huse paa Wilcken Ribolts Tegning af København 1692, nu paa Rosen- borg Slot. Længere mod Øst fandtes den endnu staaende, 1672 opførte Slotsport, derefter kom Slotsforvalterens (Kommandantens) Bolig, vistnok opført samtidig med Porten af Lambert v. Haven paa den nuvær. Direktørboligs Grund, og endnu længere mod Øst Gartnerboligen opført 1688 som en enetages Bygning, Vaskerhuset med sine Tørrelofter, Stalden og endelig det runde Hus her, som alt er omtalt (S. 22). Alle disse Bygninger staar endnu med Und- tagelse af de to Væksthuse, Stalden og det Runde Lysthus paa Hjørnet af Sølvgade. Endnu maa nævnes, at Portbygningen blev forandret. Her havde en Tid Fogeden — under tysk Paavirkning blev han efterhaanden til Slotsforvalteren — haft sit Kammer over Porten57) og sandsynligvis nogle Rum i den lave østlige Tilbygning (S. 83), hvor der endnu 1717 synes at have været et mindre Køk- ken. Da den nye Slotsforvalterbolig nu blev opført ude ved Porten til Østervold, blev denne Lejlighed her ledig. Men Christian V. maa have haft Brus»' ikke blot for den, men for mere Plads endnu. Han lod sætte et Stokværk til paa den østlige Tilbygning og opførte en tilsvarende Fløj mod Vest. Herved opstod Portbygningen — saaledes som den viser sig paa Resens Kort — omtrent i sin nuværende Skik- kelse. Omtrent, ti den vestlige Trappebygning er først kommen til i 1708. Den ejendommelige Skævhed i denne Del af Bygningen, — den vestlige Gavlmur støder ikke til Fa^ademurene under rette Vinkler, men under en spids og en stump Vinkel — skyldes uden Tvivl den Omstændighed, at man har benyttet en gammel Mur, der i Forlængelse af Slottets Vestfa^ade førte over til Fæstning’s- muren, som Gavlmur for Tilbygningen paa denne Side Porttaarnet. Det nye Lystkvarter, der var delt i fire Karreer, hver med en Runding i Midten og med en Fontaine midt i Anlæget, strakte sig