Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
det udbødet til Gæst i kgl. Majestæts Have til Kl. 12«. Det er lidet troligt, at
Ulfeld har givet Møde. Han havde alt da begyndt at spille den syge Mand,
og han og hans Hustru maatte netop i denne Sommer døje den Tort, at Kon-
gen nægtede at anerkende den hende af den gamle Konge tillagte Titel som
Grevinde af Slesvig og Holsten, samtidig med at han tillagde sine smaa Døtre
den hidtil her ukendte Betegnelse Prinsesser, der kun skulde tjene til at under-
strege Forskellen paa virkelige Kongedøtre og den ikke fyrstelige Kirsten Munks,
hvis morganatiske Ægteskab med Kongen af mange blev betragtet som et Kon-
kubinat.
Atter et Aar og Leonora Christine og hendes Mand kører Natten mellem
14. og 15. Juli forbi Rosenborg og i Stilhed ud ad Østerport lidt længere henne
i Volden. Ulfeld har endnu fra sin Storheds Tid Nøglen i Hænde og kan
lukke sig ud. Landflygtighedens Dage er begyndt. Den gamle Konge havde
ikke muret saa fast under sin Yndlingsdatter, som han trøstende havde sagt
til hende paa Rosenborg under sin sidste Sygdom.
Naar Kongeparret opholdt sig i København i det første Tiaar af Frederik III.s
Regering, boede de vist som oftest paa Rosenborg. Her fandt i alt Fald en
Mængde vigtige Forhandlinger Sted, bl. a. de, der endelig førte til det skæbne-
svangre Krigs brud med Sverige i 1657 64).
Om Slottet eller Bygningerne i Haven led nogen Skade under den vold-
somme Beskydning i Efteraaret 1658 vides ikke. Det laa i alt Fald tæt nok
ved den lave Vold lil med sine høje Mure og Taarne at afgive et fortrinligt
Maal for de svenske Artillerister. Der kunde være en Grund for dem til at
skaane Slottet og ikke rette Ilden imod det, den nemlig at Frederik III., maaske
af Hensyn til de alt dengang paa Slottet samlede Kostbarheder, havde ladet den
svenske Gesandt Sten Bjælke hensætte her med Kone og Børn som Fange.
Kongen naaede sikkert sin Hensigt at aflede Faren for Rosenborg ved dette
snilde Paafund, ti Sten Bjælkes Ophold her kunde ikke formodes at blive skjult
for Svenskerne, og Rosenborg har muligvis denne Skytsaand malgré lui at
takke for, at det gik frelst ud af Krigen.
Og man synes at have følt sig tryg i Rosenborgs Nærhed. Trods Tidens
Alvor morede Dronningen sig efter Evne og kørte i Karoussel, d. v. s. stak til
Ringen fra Vogn i Rosenborg Have65). Svenskere lavede Spotvers derover:
Holsten have vi vundet,
og Jylland have vi fundet.
Konning og Dronning de aag i Ring,
da vi fik Fyn og Sjælland ind.
En Del af Hoffets Forlystelser var saaledes henlagt til Kongens Have. Det
var nu ikke altid, at de kongelige Herskaber selv optraadte; en Gang imellem
og vistnok allid paa Fastelavnsmandag morede de sig med at se Amagerne i
deres ejendommelige Dragter lave Fastelavnsspil. En Udgiftspost i et Regnskab
fra 165 3 66) er meget oplysende: »Nok gjort et Vandtrug udi Haven, som hængte
udi en Line, som Bønderne red efter.« Altsaa naar Rytteren traf en bestemt
Plade eller Ring under Snoren, bragtes et Vandtrug ovenover til at dreje rundt
og gyde sit Indhold ud 'over Pristageren. Om Aftenen tør man vist tænke sig
Kongen og Dronningen forklædte som Amagerbønder holde »Wirtschaft« i det